Computerworld News Service: Storbritanniens Information Commissioner, Christopher Graham, der fungerer som landets uafhængige datatilsynsmyndighed, sætter spørgsmålstegn ved, hvor effektivt EU's cookie-direktiv er, og hævder, at det er "opfundet af politikere i Bruxelles" uden at være bakket op af relevant markedsanalyse.
Under en tale i forbindelse med offentliggørelsen af en ny rapport ved navn The Data Dialogue fra tænketanken Demos giver Graham udtryk for den vurdering, at reglerne for anvendelsen af personlige oplysninger hos virksomheder og den offentlige institutioner er nødt til at være evidensbaserede.
"Flere og flere borgere og forbrugere er ved at blive opmærksomme på konsekvenserne ved at dele personlige oplysninger på nettet," siger han. "Ved hjælp af nytænkning, der anerkender forbrugernes stilling, kan vi udvikle regler, der faktisk virker."
Grahams kritik af EU's cookie-regler, der formelt hedder e-privacy-direktivet, bakkes op af Jamie Bartlett, der er senioranalytiker hos Demos og forfatter til rapporten. Han udtaler, at implementeringen af direktivet er "blevet alt for besværligt."
Direktivet kræver, at enhver, der driver et website, indhenter udtrykkeligt samtykke fra besøgende, før der retmæssigt kan lægges cookies på besøgendes computere.
Ronan Dunne, der er topchef for teleselskabet O2, mener, at det at præsentere forbrugerne for et pop up-vindue med mulighed for her at vælge til eller fra er et "meget stumpt redskab" til håndtering af et ekstremt nuanceret problem.
Rapporten The Data Dialogue, som fremlægger resultatet af en spørgeundersøgelse af flere end 5.000 personer, afslører, at mange finder det meget ubehageligt, at organisationer høster oplysninger om dem. 27 procent af respondenterne svarer, at de er trygge ved supermarkeders loyalitetsprogrammer, mens kun 10 procent svarer, at de er trygge ved, at Gmail scanner indholdet i e-mails i forbindelse med målrettet annoncering.
Spørgeundersøgelsen viser dog, at folks holdning til deling af oplysninger ændrer sig, når de får større frihed til at vælge hvilke oplysninger, der deles, og når fordele ved denne deling gøres forståelig for dem.
73 procent af respondenterne svarer, at de ville være mere trygge ved det, hvis de havde mulighed for at trække deres data tilbage. 70 procent ville være mere trygge, hvis de havde mulighed for at se, præcist hvilke personlige oplysninger, der deles, mens 66 procent ville være mere trykke, hvis de havde et kontrolpanel, hvorfra de selv kunne administrere de delte data.
"For at Storbritannien skal kunne realisere fordelene ved anvendelsen af kundedata til fordel for forbrugerne selv, så er der nødt til at etableres et vist niveau af tillid samt realiseres en rimelig udveksling af værdi," mener Dunne.
"Der er brug for, at man arbejder sammen om at øge gennemsigtigheden. Ellers vil der blive ved at være forvirring og bekymring blandt borgerne på grund af uoverensstemmelser i forhold til praksis og standarder."
Georgina Nelson, der er privacy-jurist hos forbrugerrettighedsorganisationen Which?, mener, at en løsning kunne være at indføre standardiserede regler for borgernes privatliv på nettet, hvilket ville gøre det nemt for kunder at foretage direkte sammenligninger af forskellige produkter og leverandører.
Which? har planer om at introducere et privacy-mærke i første kvartal 2013, som virksomheder kan vise på deres websites, hvis de lever op til visse kriterier for databeskyttelse fastsat af Which? i samarbejde med det britiske Information Commissioner's Office.
Nelson erkender dog, at det er en udfordring at give forbrugerne de oplysninger, de har behov for til at tage informerede beslutninger, uden at bombardere dem med oplysninger, de aldrig vil tage sig tid til at læse. Hun påpeger, at det kræver et stort arbejde at ramme den rigtige balance.
Graham fastslår, at det allervigtigste er, at virksomheder "behandler deres kunder som voksne," og anerkender, at økonomisk fremgang og vækst ikke bør ske på bekostning af folks privatliv.
Oversat af Thomas Bøndergaard
