Jysk fiberselskab fusionerer med Skylines moderselskab

Efter masser af problemer efter Skyline-krak og et gigant-tab på 1,5 milliarder kroner har stort dansk el-selskab fundet sin fremtidige redningskrans. Nu kan fiber være på vej til stor dansk by.

Artikel top billede

(Foto: ELRO Erhverv A/S)

Læs også:
Jysk fiber-chef: Derfor er fiber-milliarderne ikke spildt

Tabte 1,5 milliarder: Skyline-krak tvinger ejer ud i fusion

EnergiMidt fusionerer med elselskabet Elro

Sådan lød meldingen i går aftes, efter at Elros repræsentantskab havde godkendt EnergiMidt som fusionspartner.

"Efter Skylines konkurs havde vi i Elro behov for at sikre vores andelshavere og dermed ejerne en sikker løsning samtidig med, at vi kiggede efter en samarbejdspartner, som delte vore visioner for fremtiden til gavn for Elros andelshavere og regionen," lyder det i en pressemeddelelse fra Nikolaj Per Schøler, bestyrelsesformand i Elro.

"Der har været stor interesse fra flere selskaber om at gå sammen med Elro," fortsætter pressemeddelelsen. 

Selv om selskaberne kalder det en fusion, er der i princippet tale om, at EnergiMidt, der har base i Silkeborg, køber Elro Administration Aps og Elro Energi A/S, der er under rekonstruktion.

"Handlen betragtes dog som en fusion, fordi Elros andelshavere fra begyndelsen indtræder som andelshavere i EnergiMidt med fuld stemmeret. Den økonomiske del af andelshaverretten optrappes over en 10-årig periode," står der i meddelelsen. 

Fiber kan være på vej til Randers

Hos EnergiMidt fortæller bredbåndsdirektør Martin Romvig, at fusionen primært har elforretningen for øje.

Men han vil ikke afvise, at samarbejdet kan være med til at bane vejen for udrulning af fiber i Elros forsyningsområde, Randers. 

I modsætning til de fleste andre af landets elselskaber valgte Elro nemlig i stedet for fiber at satse på den trådløse Wimax-teknologi via bredbåndsselskabet Skyline, der krakkede i foråret med tab på 1,5 milliarder til følge for moderselskabet.

Derfor er det formentlig begrænset hvor meget fiber, der er rullet ud i området.

"Vi kigger altid på områder for at se på muligheden for at etablere fibernet, og Randers er da bestemt et område, vi ser på. Men kun hvis der er forretning i det," lyder det fra Martin Romvig.

I pressemeddelelsen fremgår det, at den kontante del af købesummen på cirka 200 millioner kroner skal placeres i en almennyttig fond eller forening.

"Den skal gavne lokalsamfundet i Elros forsyningsområde, og Elros repræsentantskab vil i den kommende tid tage stilling til spørgsmålet, så fundats og målsætninger kan fastlægges," står der i pressemeddelelsen.

Fusionen mangler dog stadig godkendelse af konkurrencemyndighederne, Energistyrelsen og kreditorerne i Elro Energi.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S