I disse dage skriver medierne meget om gamle mordsager, der hives frem fra gemmerne for, at lovens lange arm kan efterforske sagernes DNA-beviser.
Den situation kunne dog være undgået, hvis alle danskere i landet var omfattet af et centralt DNA-register, der på længere sigt indeholder alle indbyggere i det ganske land.
For så ville politiet med det samme kun slå op i registret og ud fra millionvis af danskeres DNA-profiler se, hvem der havde myrdet de pågældende ofre, hvis morderen havde efterladt blod, sved eller blot ét hår på gerningsstedet.
Sådan et DNA-register vil retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti meget gerne have indført.
Register til babyer og frivillige
Han fortæller til Computerworld, at det danske DNA-register bør udvides fra det nuværende, som indeholder DNA fra dømte og sigtede, på især to fronter.
"Dels skal alle nyfødte spædbørn optages, så vi med tiden får registreret alle. Dels skal der også være mulighed for at blive optaget frivilligt, så politiet i kriminalsager kan udelukke en masse mennesker med det samme," fortæller Peter Skaarup.
"Hvis der eksempelvis sker en voldtægt i en opgang, så vil politiet med samme kunne udelukke alle frivillige i DNA-registreret i opgangen, hvis der ikke er spor fra dem omkring offeret. Det vil kunne øge efterforskningshastigheden og retssikkerheden markant," fortsætter han.
Retsordføreren fra Dansk Folkeparti peger på, at jo flere, der er optagede i et DNA-register, des hurtigere, billigere og mere effektivt kan politiet opklare forbrydelser.
Minder om Stasi
Forslaget om et landsdækkende DNA-register bliver skudt ned af Folketingets to største partier, regeringspartiet Socialdemokraterne og hos oppositionspartiet Venstre.
Retsordfører for Socialdemokraterne, Ole Hækkerup, betegner forslaget som en tilbagevenden til tiden med det østtyske politi, Stasi, som var berygtede for særdeles omfattende overvågningsmetoder.
"Jeg går ikke ind for et landsdækkende DNA-register, fordi vi skal finde en balance mellem vores registrering og borgernes frihed. Vi antager jo, at folk er fornuftige og opfører sig ordentligt, indtil det modsatte er bevist," forklarer Ole Hækkerup og fortsætter:
"Kriminaliteten var jo også utrolig lav i det tidligere Sovjetunionen, men folks frihed vægter altså højt i denne sag," siger retsordføreren fra Socialdemokraterne.
Venstre: Derfor er det her for vidtgående
Ole Hækkerup møder opbakning i blå blok, hvor Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, også afviser forslaget.
"Det er lige vidtgående nok," siger Karsten Lauritzen fra Venstre til Computerworld.
Han peger på, at det nuværende DNA-register med mulighed for at gemme dømtes DNA-profiler i op til deres 80. år og gemme DNA-profiler på sigtede i 10 år som værende godt nok.
Han mener dog, at politikerne på Christiansborg dog godt kunne stramme lovgivningen, så DNA fra sigtede i mordsager kunne gemmes på lige fod med dømte - det vil sige op til den sigtedes 80. leveår.
Vi lever i 2012
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti nikker anerkendende til opbevaring af sigtedes DNA-materiale længere tid i mordsager.
"Det er da det første lille skridt i den rigtige retning. Men det er jo lidt tankevækkende, at vi i dag kan opbevare fingeraftryk længere end DNA-materiale, som jo er meget mere sikkert bevismateriale," siger Peter Skaarup.
Han mener, at kritikerne af et stort DNA-register omfattende alle danskere bør tjekke deres kalender og finde ud af, at vi lever i 2012 - snart 2013.
"Vi har mere og mere videoovervågning, og kritikerne af et DNA-registre over os alle er forhåbentligt en uddøende race. For 20 år siden ville jeg selv være skeptisk, men nu ser jeg, hvor meget værdi et sådant register kunne bringe til landet og retssikkerheden," udtaler Peter Skaarup.
