Styrelse dropper kravspecikationer: Satser på agil udvikling

Store, stive kravspecifikationer er ikke vejen frem til de bedste produkter, mener offentlig myndighed. Torsdag sender myndigheden et jobsøgningssite på nettet, der er udviklet agilt. Se hvordan her.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Læs også:
Sådan fik Skat halveret prisen på stort it-projekt

Sådan udarbejder du den perfekte krav-specifikation

I morgen sender Arbejdsmarkedsstyrelsen jobsitet Jobbing.dk i luften. 

Hjemmesiden er ifølge specialkonsulent Dan Sten Rexen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen et udstillingsvindue for ledige til kommercielle jobsites og det offentlige jobsite, Jobnet.dk.

Dræberfunktionen på Jobbing.dk er ifølge specialkonsulenten en effektiv søgning på kompetencer.

"Den traditionelle tilgang til kompetencer på et jobsite er fritekstsøgning. Hos os sker kompetence-matchet ud fra jobsøgerens profil, hvor vedkommende blandt andet skal oplyse uddannelse, erhvervserfaring, og faglige kompetencer og blive matchet med relevante stillingsopslag," forklarer Dan Sten Rexen.

Følg dine kompetencers aktiekurs

Arbejdsmarkedsstyrelsen har sammen med sin leverandør, Schultz Information, skrabet ustruktureret tekst i 350.000 jobopslag fra de seneste par år.

Derefter er der etableret en database med faglige kompetencer som "Java", "Supply chain management" og "Projektledelse", som bliver matchet med brugerens oprettede Jobbing-profil.

Næste skridt er så, at jobsøgeren bliver præsenteret for de mest relevante ledige stillinger med linkes til de kommercielle jobsites, hvor stillingerne bliver udbudt.

"Vores fokus på kompetencer betyder også, at arbejdsgivere får mere relevante kandidater, når de er skarpe på at fremhæve ønsker til specifikke kompetencer frem for bløde kompetencer," forklarer Dan Sten Rexen og fremhæver, at bløde kompetencer kunne være ord som "dynamisk" og "omstillingsparat".

Han fortæller også, at der er indbygget overblik og historik i kompetencesøgningerne.

Det betyder, at jobsøgende eksempelvis kan se, om der er en stigende efterspørgsel efter "Agil udvikling" eller faldende eftersøgning efter "COBOL-udviklere" i jobopslagene.

"Udover den historiske udvikling, kan de jobsøgende også se, hvor mange andre, der søger på de kompetencer og så få mailet alle relevante jobs, som indeholder jobsøgerens egne kompetencer," lyder det fra Dan Sten Rexen.

Glem kravspecifikationerne

Udover den store fokus på kompetence-algoritmen, den tilhørende database og jobsøgernes indblik i efterspørgslen på deres kompetencer er noget af det mest bemærkelsesværdige omkring Jobbing.dk selve udviklingsprocessen.

Sådan arbejder styrelsen med agil udvikling

For det spritnye offentlige jobsite er bygget ud fra en relativ lille problemformulering frem for en stor, stiv kravspecifikation, hvilket langtfra er normalt i den offentlige sektor.

"I Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder vi agilt med alle leverandører, og vi har set, at vi får billigere og bedre produkter, fordi vi selv er med i processen og kan justere vores produkter i forhold til virkeligheden undervejs i forløbet," fortæller Dan Sten Rexen.

"Den tilgang kræver selvfølgelig, at man som offentlig myndighed er klar til at påtage sig et ansvar, og man har tillid til leverandøren," fortsætter han og understreger, at Arbejdsmarkedsstyrelsen næppe havde fået et så velfungerende produkt med en kravspecifikation under armen.

"Vi har jo skåret funktionalitet fra og lagt noget til undervejs, og faktisk var vores leverandør meget dygtige til at komme med forslag undervejs i processen," siger Dan Sten Rexen.

Aftal en solnedgang

Specialkonsulenten fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er ikke blind for, at den offentlige sektor generelt har et noget blakket ry for at dække sig ind på alle leder og kanter med kravspecifikationer.

Dan Sten Rexen mener dog helt personligt, at man som offentlig myndighed kan komme langt med såkaldte solnedgangsklausuler i en proces, der som udgangspunkt er agilt med involvering fra både myndighedens og leverandørens side.

"Hvis man har en nulfejls-kultur tager man sjældent ansvar og revurderer sit scope inden for økonomi, tid og det funktionelle indhold undervejs," siger han og fortsætter:

"Når eksempelvis business casen begynder at skride, så må man som myndighed med ansvar for skatteborgernes penge jo reagere. Ledelsen skal informeres, og der skal træffes en beslutning om at sætte projektet i bero eller fortsætte, og der skal man altså være villig til at tage de rigtige og svære beslutninger," siger han.

I Jobbing.dk's tilfælde har det vist sig, at projektet er kørt hjem til prisen, som ligger "væsentligt under 10 millioner kroner," og projektet er forsinket med 14 dage, fordi der i slutfasen blev lagt ekstra funktioner på sitet.

Agilt er mange ting

Projektet blev startet som direkte følge af en aftale om langtidsledige i 2010 mellem den tidligere regering - bestående af Venstre og Konservative - og Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og løsgængeren Per Ørum Jørgensen.

Efter den politiske aftale har Arbejdsmarkedsstyrelsen først analyseret brugerbehov blandt andet i form af dagbøger fra ledige dansker, afholdt fokusgrupper og foretaget en lang række interviews.

Derefter blev ønskelisten til sitet forkortet på interne seminarer, og leverandøren præsenteret for problemformuleringen.

"Vi har fundet ud af, at når man arbejder agilt, så er der ikke én måde at gøre tingene på, men man skal tilpasse sig hinanden," siger Dan Sten Rexen.

Han nævner også, at større leverandører som eksempelvis NNIT, der står bag Jobnet.dk, i mange tilfælde er med på at arbejde agilt med it-projekter.

Jobbing.dk går online i morgen (torsdag), og hovedformålet er at bringe så mange af landets ledige som muligt ned på under en tre måneders venteperiode mellem to jobs.

Læs også:
Sådan fik Skat halveret prisen på stort it-projekt

Sådan udarbejder du den perfekte krav-specifikation

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S