Frustrerede biblioteker kyler it-system i skraldespanden

Fejl på fejl medfører, at flere danske kommuner river kontrakt med it-leverandør i stykker.

Artikel top billede

Læs også:
Omstridt it-projekt til landets biblioteker udskydes

Kritik: Gigantisk dansk it-projekt helt overflødigt

Artikel rettet den 22. november kl. 11:33. Det er uvist om Vejle og Esbjerg Kommune har ophævet kontrakten.

Aarhus og Roskilde Kommune skrotter tysk leverandør efter blot tre måneder. Det er ikke bekræftet, at Vejle og Esbjerg Kommune også ophæver deres kontrakter.

Den tyske leverandør MK Sorting leverede chip-baserede automater til kommunernes biblioteker. Automater, der efter planen skulle gøre det lettere for borgerne at låne og aflevere bøger.

Roskilde Kommune og Aarhus Kommune bekræfter, at begge kommuner nu vælger at skrotte systemet, fordi softwaren i automaterne ikke fungerer efter hensigten.

Roskilde: Vi mister ikke én krone
En klausul i kontrakten med MK Sorting betyder, at alle fire kommuner kommer ud af aftalen uden at miste én krone.

"Vi indførte en klausul i den gamle kontrakt, der betyder, at vi får alle pengene tilbage. Det eneste, vi har tabt, er arbejdstimer," siger Mogens Vestergaard, der er biblioteksleder i Roskilde.

Det tidligere udbud, der altså blev vundet af MK Sorting, var baseret på fælles EU-udbud.

Dansk leverandør vinder nyt udbud
Roskilde Kommune har nu valgt at fortsætte på egen hånd. 

Denne gang sker det via et lokalt udbud, der er vundet af den danske virksomhed Biblioteca.

Selve kontrakten er underskrevet primo november, og efter planen skal det nye system være på plads inden den 13. december.

Den korte tidsfrist bekymrer dog ikke Mogens Vestergaard.

"Vores teknikere har krydsforhørt den nye leverandør. Alle referencer er blevet kontrolleret, og vi har set det nye system i brug. På den måde undgår vi at stå i den samme situation som tidligere."

Mogens Vestergaard ligger samtidig vægt på, at netop Bibliotecas løsning allerede er installeret på flere af landets biblioteker i dag.

Roskilde Kommune ønsker ikke at udlevere oplysninger om, hvor mange penge kommunen skal betale for den nye løsning.

Læs også:
Omstridt it-projekt til landets biblioteker udskydes

Kritik: Gigantisk dansk it-projekt helt overflødigt

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S