Lotus forsvinder: Derfor slår IBM top-brand ihjel

Lotus-navnet er stort set fortid hos IBM med lanceringen af Notes 9.0. Læs her, hvorfor Big Blue vil slå et af sine mest kendte varemærker ihjel.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen.

Læs også:
IBM klar med gratis udgave af sin nye Notes

Når IBM fredag åbner for tilmeldinger til sin offentlige beta-version af Notes 9.0, er der sket en del med det velkendte mailsystem.

Blandt andet bliver Notes denne gang markedsført som IBM Notes, og altså uden Lotus-brandet.

Lotus-navnet har ellers klæbet til en lang række af Big Blues software-produkter siden købet af Lotus Development Corporation i 1995 for godt 20 milliarder kroner.

Skal udnytte brandværdi

Faktisk vil it-giganten i fremtiden helt prøve at undgå Lotus-navnet og i stedet bruge sin trebogstavsforkortelse for International Business Machines, når selskabet fremover skal sælge software.

Det skyldes, at IBM-navnet føles stærkere end Lotus-brandet i markedsføringsøjemed.

"Sagen er egentlig meget enkel: IBM er et af verdens største brands, og det vil være åndssvagt, hvis vi ikke drager fordel af det," forklarer Uffe Sørensen, der er europæisk chef for IBM's social business- og collaboration-forretning og altså ansvarlig for Big Blues salg af Notes i Europa.

Udover Notes bliver også produkter som Sametime, Connections og Domino omdøbt, således de kommer til at hedde IBM Sametime, IBM Connections og IBM Domino.

Slut med at bløde gult

Udover det ændrede navn vil IBM Notes-ikonet også skifte farve fra Lotus' gule farve til IBM-blå.

Dermed er det givetvis også slut for de tusindevis af deltagere på IBM's store Lotusphere-konference, der bærer små badges over hjertet, hvor de erklærer, at de "bløder gult" i deres støtte til den snart hedengangne Lotus-produktportefølje.

Og drabet af Lotus-navnet er da heller ikke gået helt stille af sig, da flere forhenværende Lotus-medarbejdere - og kunder ifølge Uffe Sørensen har været utilfredse med navneskiftet.

Han indskyder samtidig, at de utilfredse måske hellere skulle glæde sig over, at mange af Notes' grundlæggende designideer og arkitektur stadig holder ved 20 år efter den første lancering, selvom der ikke er én eneste linje kode tilbage fra dengang.

Så lidt bliver der tilbage af Lotus

Selvom IBM afliver Lotus-brandet med sit nyeste Notes-produkt, og Lotusphere-konferencen skifter navn til IBM Connect, så fastholder it-giganten et lille hjørne af Lotus-produkterne.

Det gælder eksempelvis førnævnte Lotusphere-konference, som dog bliver mere teknisk og nu underlagt IBM Connect-konferencen.

Det gælder også Lotus SmartSuite, som IBM heller ikke skifter navn på i første omgang.

Og det har sin helt naturlige forklaring.

"Vi investerer ikke specielt meget i Lotus SmartSuite, men vi vedligeholder det blot for de tilbageværende kunder," siger Uffe Sørensen.

Han forklarer, at Big Blue på hele sin store portefølje løbende vil kigge på produkter, som skal knyttes tættere til IBM-brandet.

Læs også:
IBM klar med gratis udgave af sin nye Notes

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network