Sådan vil staten uddele 10 milliarder datasæt om året

Staten vil samle sin datadistribution i den Fællesoffentlige Datafordeler, som har et prisskilt på over 100 millioner kroner. Læs mere om statens visioner for data-distributionen af CPR, CVR og kort

Artikel top billede

Når danske virksomheder og myndigheder fremover skal bruge grunddata som borgernes CPR-numre, virksomhedernes CVR-numre og adresser skal det ske via den Fællesoffentlige Datafordeler.

Det lægger Digitaliseringsstyrelsen op til med et nyt udbud for etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den Fællesoffentlige Datafordeler, som skal samle og samtidig afløse en lang række offentlige it-systemer, som tiden er ved at løbe fra.

"En fælles distributionsløsning forventes at kunne imødekomme brugernes behov for at hente grunddata nemt, hurtigt og pålideligt og med færrest mulige omkostninger," lyder det i styrelsens udbudsmateriale.

11 terabytes grunddata

Datamæssigt forventes det, at den Fællesoffentlige Datafordeler skal distribuere omkring 11 terabytes grunddata.

Mængden forventes at stige til 77 terabytes månedligt over de næste seks år.

Ligeledes vil der formentlig være omkring 134 millioner månedlige transaktioner af grunddata, men det antal forventes at stige til 800 millioner månedlige transaktioner i de næste seks år.

Det vil sige, at der i 2019 årligt vil være omkring 10 milliarder datadistributioner af Danmarks grunddata ifølge Digitaliseringsstyrelsens forudsigelser.

Kontraktværdi over 100 millioner

I sit udbud tilbyder styrelsen bygningen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af den Fællesoffentlige Datafordele.

Oveni i udbuddet angiver Digitaliseringsstyrelsen fire optioner, som leverandørerne kan byde på det.

Det drejer sig blandt andet om udvikling, udrulning og vedligeholdelse af CPR- og CVR-distribution på den Fællesoffentlige Datafordeler.

Kontraktsummen er angivet til at havne på et sted mellem 80 millioner kroner og 120 millioner kroner i de fire år, som kontrakten løber over. Dertil vil det være muligt at få forlænget kontrakten helt op til fire gange á 12 måneder.

På bar bund i komplekst system

Det store spænd på 40 millioner kroner har sine forklaringer, da det dels afhænger af leverandørernes tilslutning til optionerne, dels at udviklingsarbejdet foregår på et stort set ukendt territorium.

Digitaliseringsstyrelsen skriver da også direkte i sit udbud, at kontrakt om etablering, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den Fællesoffentlige Datafordeler udgør en kontrakt af særlig kompleks karakter.

"Dette gælder både i forhold til kontraktens tekniske elementer, men også i forhold til kontraktens juridiske og finansielle forhold," lyder det.

Derfor angiver styrelsen, at det dels ikke er muligt på forhånd at fastlægge kravene til blandt andet perfermance og sikkerhed uden solidt indblik ned i alle leverandørernes mulige tekniske løsninger.

"På den anden side, er det - i sagens natur - ikke muligt for leverandørerne, at fremkomme med tilbud på en løsning, førend de kender Digitaliseringsstyrelsens krav hertil," skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Fristen for tilmelding til udbuddet udløber den 18. februar klokken 12.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

Københavnsområdet

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S