Læs første del af Computerworlds serie om Scrum: Scrum: Metoden vi alle elsker.
Den måske mest populære agile udviklingsmetode er Scrum, som er blevet hverdag for mange virksomheder.
En af grundene til at Scrum er så populært skal måske findes i frameworket, som umiddelbart er meget nem at sætte sig ind i, men som ifølge it-konsulent og Scrum-ekspert Ole Rich Henningsen typisk kræver mange års erfaring virkelig at forstå at udnytte.
Frameworket består helt konkret og meget enkelt af events, roller og artefakter.
De omkranser de sprints, som er hele essensen af det populære og agile udviklingsforløb.
I denne artikel fokuserer vi på de fire events, som er helt centrale i frameworket.
Fire typer møder
Det blev før kaldt 'timebokses', og udover sprintet i sig selv også er et event, er der altså fire events, som omkranser et sprint.
"Oversat til dansk er det fire forskellige typer møder," siger han.
Det første event er det såkaldte 'sprint planning'.
Som regel deler man det første event op i to dele - sprint planning 1 og 2.
På sprint planning 1 kommer kunden ind og forklarer præcist, hvad der skal laves, og hvordan det skal prioriteres i næste sprint.
"Man kan sige, at det er en gennemgang af kravspecifikationen. Det skal detaljeres, så teamet forstår, hvad der konkret skal laves," siger han.
Sådan kommer du fra A til Z
I sprint planning 2 sætter teamet sig derefter ned og nedbryder kravene.
De bliver typisk nedbrudt i tasks eller opgaver, der viser, hvordan man kommer fra A til Z.
Det bliver helt lavpraktisk opgaver, der indeholder de tekniske ting om, hvad der skal til for at opfylde de opstillede krav.
"Det bliver noget som teamet i særdeleshed forstår, og noget som kunden ikke nødvendigvis forstår," opsummerer Ole Rich Henningsen kort.
Når det er afsluttet, estimerer man opgaverne, ofte ved hjælp af poker planning, og aggregerer estimaterne op, så man kan se, hvad der kan laves i næste sprint.
Selvom kunden måske præsenterede de fire højest prioriterede krav, kan det godt være at man på grund af estimaterne kun kan nå at lave de tre.
Afsluttende vis, laver man en bindende aftale med kunden, og så går sprintet i gang.
Læs første del af Computerworlds serie om Scrum: Scrum: Metoden vi alle elsker.
Den sidste event, der rykker
Læs første del af Computerworlds serie om Scrum: Scrum: Metoden vi alle elsker.
Stå op mødet
Det næste event hedder 'daily Scrum', og det er nok det, de fleste kan nikke genkendende til.
"Her er der mulighed for, at teamet stiller sig op og kigger hinanden i øjnene og kort afstemmer status," fortæller Ole Rich Henningsen.
Her er der mulighed for at teamet koordinerer med hinanden - er der udfordringer, afhængigheder, og hvordan håndterer vi dem.
Mødet skal gerne afholdes hver eneste dag - samme tid samme sted, og hvor hvert team medlem besvarer 3 spørgsmål:
•Hvad har jeg opnået siden sidste møde?
•Hvad bliver færdigt før det næste møde?
•Hvilke hindringer er i vejen?
I samme båd
Tredje event kaldes 'sprint review'.
Når man er færdig med et sprint, sætter man sig ned med kunden og præsenterer det, man har lavet i løbet af sprintet.
"De krav, der gik ind i sprintet, er blevet løst på den her måde og her ser du resultatet," siger han og fortsætter:
"Man fejer selvfølgelig ikke noget ind under gulvtæppet, men fortæller, hvad der er blevet implementeret, og hvad der ikke er. Man sidder jo i samme båd som kunden. Hvis der er noget man ikke nåede, re-estimerer man disse opgaver."
Retroperspektiv af sprintet
Sidste event hedder 'sprint retrospective'.
Hvor man i sidste event kiggede på selve produktet, kigger man i dette event på, hvordan selve processen gik.
Altså kan vi gøre noget bedre i næste sprint.
"Det kan være alt fra, at kommunikationen med eller specifikationen fra kunden er for dårlig, at nogle teammedlemmer har problemer med samarbejde, til at der er noget, der måske kan automatiseres," siger han og pointerer:
"Det her er ekstremt vigtigt, for det er muligheden for at optimere den måde, man arbejder på."
Kontinuerligt loop
"Det er slet og ret de fire events," siger Ole Rich Henningsen.
De fire events skulle gerne sørge for et kontinuerligt loop.
Således - at stopper man sprint 18 fredag med sidste event, så starter man typisk op mandag med sprint 19 og første event.
Læs første del af Computerworlds serie om Scrum: Scrum: Metoden vi alle elsker.
