Her er dommen over Blackberrys nye smartphones

Blackberry har præsenteret et nyt styresystem og nye smartphones. Her er reaktionerne.

Artikel top billede

Blackberry Z10 er en af de nye smartphones fra Blackberry med et helt nyt styresystem.

Læs også:

Her er de nye Blackberry 10 smartphones

Desperat comeback-forsøg fra Blackberry: Sådan vil det gå

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Det længe ventede comeback-forsøg fra kriseramte RIM - der nu skifter navn til blot at hedde Blackberry - byder på både et helt nyt styresystem, Blackberry 10, og to nye smartphones.

Det var specielt hardware-delen, der havde været en del hemmelighedskræmmeri om fra Blackberrys side, men i går aftes blev telefonerne Z10 og Q10 med det nye styresystem præsenteret for omverdenen.

Den første kommer med ren touch-navigation, mens den anden har et fysisk tastatur.

De vigtigste specifikationer for begge smartphones lyder på en 1,5 Ghz dual core processor, 2GB RAM og 16GB intern hukommelse, der kan udvides med et kort.

Desuden har Blackberry inkluderet en HDMI-port og NFC, ligesom telefonerne understøtter LTE-netværk.

Computerworld prøvekører Z10:

Blackberry er mere end almindelig presset til at skulle have succes med de nye lanceringer.

Derfor er det også interessant at se på reaktionerne fra både it-analytikere og it-medier, der har haft fingrene i de nye produkter.

Her er dommen

Analysefirmaet Ovum har en kommentar om, at Blackberry 10-platformen sammen med Z10 og Q10 er med til at levere noget andet, end man kan få med Android- og iOS-produkterne.

"Men Ovum forventer, at selvom en veldesignet Blackberry 10-platform helt sikkert vil skabe kortsigtet interesse fra eksisterende kunder, så vil virksomheden få svært ved appellere til et bredere publikum i det lange løb og vil blive en niche-spiller på smartphone-markedet."

Gartner-analytiker Phillip Redman skriver i et blogindlæg, at Blackberrys lancering ikke er nogen 'game changer,' og at Blackberry i forhold til erhvervskunderne har den udfordring, at behovet for Blackberry Enterprise Server ikke længere er til stede.

Det siger anmelderne

Også hos de it-medier, der allerede har nået at teste de nye smartphones, er begejstringen noget begrænset.

Engadget skriver, at Blackberry 10-systemet er en kæmpe skridt frem i forhold til tidligere versioner.

"Har det mainstream-appeal? Ja, det har det, men vi er ikke sikre på, at et fantastisk keyboard og nogle smarte touch-funtioner er nok til at vælte de nuværende konger inden for mobile enheder."

Hos The Verge lyder dommen, at Z10 er en god smartphone, men:

"Problemet med Z10 er, at den ikke nødvendigvis gør noget bedre end nogen af konkurrenterne."

"Hvis du elsker RIM og Blackberry og virkelig ønsker at fortsætte med at støtte dem, så vil det ikke være nogen fejltagelse at købe en Z10. Men jeg mener, at der er bedre smartphones på markedet, og jeg ser endnu ikke en grund til, at de fleste kunder skal vælge denne smartphone frem for de bedre smartphones."

Læs også:

Her er de nye Blackberry 10 smartphones

Desperat comeback-forsøg fra Blackberry: Sådan vil det gå

Helt nyt Blackberry-styresystem: Sådan fungerer det

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S