Danske netbanker presset i knæ - brugere ramt

En lang række danske netbanker ramt af afviste login-forsøg og lange svartider.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Danske netbank-kunder ramt af stort nedbrud

Forklaring fundet: Derfor gik 50 danske banker i sort 

Danske kunder i en lang række banker, der benytter it-systemer fra Skandinavisk Data Central (SDC) var torsdag i mindst halvanden time ramt af forgæves loginforsøg og lange svartider, når de prøvede at benytte deres netbank.

Sidste måned havde SDC også problemer med netbankerne, men der gik det hele i sort.

Hos SDC, der driver it-systemer hor 138 pengeinstitutter i Norden, fortæller driftsansvarlig Hans Henrik Holm, at problemerne skyldes, at torsdag var den sidste bankdag i måneden, og at problemet stod på omkring middagstid.

"Der har været nogle forlængede svartider tidligere i dag, men der er ingen problemer nu," siger Hans Henrik Holm.

Høj belastning den sidste bankdag

Den sidste bankdag i måneden er der ifølge Hans Henrik Holm altid ekstra mange transaktioner mellem bankerne.

"Midt på dagen var der ret mange transaktioner, og det gav nogle lidt længere svartider for nogle kunder," siger han.

Han fortæller, at visse kunder måske har været nødt til at logge på netbanken flere gange, inden de er kommet ind, eller at der er gået længere tid end normalt, før data bliver vist på skærmen.

"Det er ikke sådan, at det har været nede. Det har betydet, at man måske har skullet prøve én gang til, før man kom ind, " siger han.

I sommers var SDC ramt af et kæmpe-nedbrud, som lagde netbanker ned i dagevis på grund af et defekt disksystem (Storage Area Network). Det kan du læse mere om her. 

Skyldes ændret brugsmønster

Det er imidlertid ikke alle danske kunder og netbanker, der har været ramt af problemerne.

Samtidig er slutkunder hos SDC's tilsluttede banker i andre lande end Danmark gået fri af it-problemerne.

"Vi sørger for løbende at monitorere og putte ekstra kapacitet på, så det burde ikke ramme så mange som i gamle dage," siger han.

Han tilføjer, at SDC altid justerer kapaciteten efter forbrugsmønsteret.

Han tilskriver den øgede brug af mobile enheder og et nyt brugsmønster problemerne med kapaciteten. Angiveligt går danskerne nemlig ikke længere kun i netbanken, mens de er på arbejde.

"Folk flytter penge og kigger på konti på andre tidspunkter end for blot et enkelt eller to år siden," siger han.

Bankcentralerne har traditionelt kørt såkaldte batch-job på it systemernes mainframe-computere om aftenen, fordi der har været færre kunder.

Og hvis mange folk så begynder at gå på netbanken om aftenen, frem for at se fjernsyn, kan kapaciteten angiveligt blive udfordret.

Hans Henrik Holm fortæller, at SDC faktisk kan måle et fald i transaktionerne, hvis der er noget populært i fjernsynet.

"Hvis der er håndboldfinaler eller spændende serier i fjernsynet, kan man faktisk se det på mønstrene," siger Hans Henrik Holm.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S