Gik nye veje: Sådan fik vi en kæmpe-optur i web-butikken

Ved at åbne fysiske butikker fik salget i online-shoppen et kæmpe boost. Her er historien om netbutikken, der bevæger sig i den modsatte retning af alle de andre, og har succes med det.

Artikel top billede

Læs også:
Disse syv fejl skræmmer kunderne væk fra din webshop

Top-CIO: Derfor må ansatte ikke anvende private gadgets her

Imod strømmen:
Fra digital til analog og tilbage igen.

Sådan lyder opskriften på succes for forretningen Morfars, der sælger fjernstyrede biler, helikoptere og tilbehør, hvis den skal gøres op i en enkelt sætning.

Det har nemlig vist sig, at i de områder hvor Morfars har åbnet fysiske butikker, er slaget i online-butikken eksploderet.

"Når vi måler på vores kunders net-indkøb, så er de overrepræsenterede i de områder, hvor vi også har en fysisk butik. Selv indenfor en radius af ganske få kilometer fra butikken køber folk online," fortæller Kim Eriksen, hvis visitkort blot siger Chefen, som en forklaring på, at han er ejer og grundlægger af familiebutikken Morfars. 

Kontant afregning

Virksomheden startede egentlig som 100 procent online-forretning, men har nu også bevæget sig over i den analoge verden, stik modsat trenden.

"Det er egentlig sket ved tilfældigheder og faktisk lidt mod min vilje. Jeg har tidligere haft flere legetøjsbutikker, som måtte lukke og de økonomiske efterveer skræmte mig lidt for igen at åbne butikker," fortæller han.

Men ved at skabe en franchise-model blev der, ud over hovedkontoret i Herlev, åbnet tre nye butikker rundt i Danmark.

Og det giver pote på nettet.

"Faktisk var forventningen, at vores online-salg ville falde, fordi kunderne selvfølgelig ville gå ned i butikken. Men der skete lige det modsatte, online-salget det steg. Da vi opdagede tendensen, tænkte vi, at det er sgu da mærkelig, og derfor begyndte vi at undersøge sagen,"

Resultatet af den undersøgelse handler om tryghed. 

"Vi snakkede med kunderne, og det viste sig, at folk vil have fordelen ved online-handel, det store sortiment, muligheden for at handle i arbejdstiden og sammenligne priser," begrunder Kim Eriksen.

"Men samtidig følte kunderne sig trygge ved at vide, at der er en fysisk butik, hvor man kan henvende sig, hvis der er noget galt."

Det handler om at vende tingene på hovedet, fortæller Kim Eriksen. Foto: Morfars.

Vi besøger vores Facebook-venner

Morfars har også valgt en ny vinkel på markedsføringen, der består i at konvertere de digitale Facebook-venner til analoge venner.

"Det er en helt naturlig udvikling, at springe fra digital til analog. Vi kalder det for social-offline, og det har vi store forventninger til."

"Vi har købt en bus, og den har vi nu tænkt os at køre rundt med i Danmark for at møde vore Facebook-venner. Facebook er et fantastisk redskab for os, og vi har små 10.000 "Synes godt om-tilkendegivelser", men nu vil vi altså besøge dem og have det sjovt sammen," fortæller Kim Eriksen, og man kan se på ham, at han glæder sig.

Fortsætter på næste side.

Her er fidusen

I første omgang handler det ikke om salg, men om markedsføring.

"Vi vil skabe et miljø, viser os frem og have det sjovt med vores Facebook-venner. Derfor hiver vi en masse udstyr med, laver konkurrencer og sætter gang i den for en dag. Vi snakker et sprog som folk kan forstå og viser varen frem. Gamle forretningsdyder."

For mange, men ikke alle 
Løsningen som Morfars har haft succes med, er ikke for alle, men der er mange, der frit kan høste af erfaringerne. 

"Vi er en lille virksomhed, og derfor kan vi hurtigt og nemt vende tingene på hovedet eller gøre det anderledes. Det er superfedt, sjovt og giver kontant afregning - både positiv og negativ - men det er nok betydelig sværere, hvis man er et stort foretagende," siger Kim Eriksen og fortsætter:

"Samtidig skal man nok have en niche-vare, før det giver pote. Hvis man sælger toiletpapir, så skal det enten være blødt eller billigt. Her behøver kunderne ikke samme tryghed eller mulighed for at se tingene live."

Omvendt ser han gode muligheder for, at andre kan kopiere hans model.

"Vi udbyder en nørd-vare, som er speciel, men det er der jo masser af andre, der også har." 

Han peger desuden på, at finanskrisen har betydet, at en fysisk butik har sin berettigelse. 

"Før krisen sad pengene betydelig mere løst, og mange købte bare varen online. I dag tænker folk sig om en ekstra gang, og skal lige ned og se den i butikken før pengene skydes af. Det tror jeg er en generel tendens, og derfor skal man åbne flere muligheder for salg i en krisetid," siger han.

I Social- og integrationsministeriet har man også valgt en utraditionel it-løsning, der går i mod strømmen. Her er BOYD nemlig forbudt. Den historie kan du læse her.

Læs også:
Disse syv fejl skræmmer kunderne væk fra din webshop

Top-CIO: Derfor må ansatte ikke anvende private gadgets her

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Senior Projektleder til sundhedssektoren

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job