Så hård er Rigsrevisionens dom over Polsag

Her er hele hovedkonklusionen fra Rigsrevisionens undersøgelse af Polsag.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Læs også: Hård kritik: Rigspolitiet får tørre Polsag-tæv

"Polsag blev i starten af 2012 lukket efter et langt og dyrt udviklingsforløb. Samlet løb projektet knap 10 år og kom til at koste cirka 567 millioner kroner."

Sådan lyder de første linjer af Rigsrevisionens hovedkonklussion af det skandaleramte it-projekt.

Og både Rigspolitiet og Justitsministeriet får hård kritik.

Eksempelvis sørgede Rigspolitiet ikke "...for i tilstrækkelig grad at afdække de arbejdsprocesser, som Polsag skulle understøtte, og som kunne have hjulpet leverandøren i designet af Polsag".

Så selvom Rigsrevisonen ikke direkte undersøger CSC´s rolle i skandalen, så har kunden i hvert fald også sin del af skylden, kan man læse ud af rapporten. 

"Rigsrevisionen vurderer, at Rigspolitiets styring ikke var tilstrækkelig i et så stort og komplekst it-projekt," hedder det videre.

Ingen forankring i topledelsen

Hele det store projekt blev tilmed slet ikke forankret i topledelsen.

"Rigspolitiet sørgede frem til 2010 ikke for en tilstrækkelig ledelsesmæssig forankring af udviklingen af Polsag og dokumenterede generelt ikke centrale milepæle," skriver Rigsrevisionen.

Helt frem under pilotprojektet på Bornholm "undervurderede Rigspolitiet opgaven og sørgede ikke for tilstrækkelig støtte til brugerne."

"Betjentene på Bornholm arbejdede i en lang periode med et system, som ud fra en brugervinkel ikke var tilfredsstillende," lyder kritikken i den mere end 50 sider lange rapport..

Undervejs blev også betalt regninger, som der slet ikke var hjemmel til, hedder det i hovedkonklussionen.

"I mellemtiden fortsatte projektet, og Rigspolitiet betalte i et tilfælde i alt 12 millioner kroner til leverandøren for opgaver, der ikke var bevillingsmæssig hjemmel til. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende," skriver Rigsrevisionen.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar hos både Jutitsministeriet og Rigspolitiet.

"Vi har ingen kommentarer til rapporten, før den bliver offentliggjort," skriver Carsten Andersen, der er kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet til Computerworld, mens Justitsministeriet ikke er vendt tilbage.

Undersøgelsens hovedkonklusion

Herunder bringes hele hovedkonklusionen fra den mere dn 50 sider lange rapport.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Polsag blev i starten af 2012 lukket efter et langt og dyrt udviklingsforløb. Samlet løb projektet knap 10 år og kom til at koste cirka 567 millioner kroner.

Rigsrevisionen vurderer, at det var hensigtsmæssigt, at grundlaget for beslutningen om at  lukke Polsagblev udarbejdet af et udvalg, hvor eksterne repræsentanter deltog i at undersøge Polsag og projektets fremtid.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Rigspolitiet ikke forberedte og styrede Polsag -projektet tilfredsstillende og på en række punkter ikke fulgte god praksis for at styre statslige it-projekter.

Flere af udfordringerne for Polsag-projektet blev grundlagt allerede i den forberedende fase.

Rigspolitiet udnyttede ikke mulighederne for at gentænke og effektivisere arbejdsgange og processer, men valgte, at POLSAG skulle ligne det eksisterende it-system så meget som muligt.

Rigspolitiet sørgede ikke for i tilstrækkelig grad at afdække de arbejdsprocesser, som Polsag skulle understøtte, og som kunne have hjulpet leverandøren i designet af Polsag.

Derfor skete der et skred i designfasen, der betød, at det valgte standardsystem ikkeblev udnyttet godt nok, og at specialudviklingen blev øget.

Det øgede projektets kompleksitet og risiko.

Rigsrevisionen vurderer, at Rigspolitiets styring ikke var tilstrækkelig i et så stort og komplekst it-projekt.

Rigspolitiet sørgede frem til 2010 ikke for en tilstrækkelig ledelsesmæssig forankring af udviklingen af Polsag og dokumenterede generelt ikke centrale milepæle.

Da Polsag skulle sættes i pilotdrift i Bornholms politikreds, undervurderede Rigspolitiet opgaven og sørgede ikke for tilstrækkelig støtte til brugerne.

Betjentene på Bornholm arbejdede i en lang periode med et system, som ud fra en brugervinkel ikke var tilfredsstillende.
Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet ikke styrede bevillingerne til Polsag tilfredsstillende.

Ministeriet belyste ikke de samlede omkostninger ved bevillingsanmodningen i 2007, idet ministeriet udelod omkostninger, der var en væsentlig forudsætning for projektet, og som Justitsministeriet efter Rigsrevisionens vurdering burde have taget med i aktstykket.

Det bidrog til, at de samlede omkostninger til Polsag i aktstykket var undervurderet.

Justitsministeriet orienterede desuden først Finansudvalget om en væsentlig ændring af projektet ¾ år efter, at Rigspolitiet og leverandøren havde replanlagt og udvidet projektet markant.

I mellemtiden fortsatte projektet, og Rigspolitiet betalte i et tilfælde i alt 12 mio. kr. til leverandøren for opgaver, der ikke var bevillingsmæssig hjemmel til. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionens beretning omhandler Justitsministeriet og Rigspolitiet. Udfaldet af Polsag-projektet var også et resultat af leverandørens indsats.

Kilde: Beretning til Statsrevisorerne om politiets it-system POLSAG. Marts 2013. Rigsrevisionen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank