Læs også: TDC: Derfor er bredbåndsstøtte til Bornholm en dårlig ide
Hvis læsernes vilje til at sætte sig til tasterne og kommentere artikler skulle være udtryk for et emnes relevans, kan man roligt konkludere, at regeringens beslutning om at øremærke 60 millioner kroner til bredbåndsudrulning på Bornholm er yderst væsentligt.
I hvert fald for Computerworlds læsere.
På blot to uger har artiklen "TDC: Derfor er særlig støtte til Bornholm en dårlig ide" trukket 268 kommentarer.
I kommentarerne kommer læserne omkring alt fra Dovne Robert, støtten til Bornholm, BT's aktiekurs, fremtidens teleregulering, funktionel adskillelse og meget andet i en debat, hvor bølgerne til tider går højt og til tider minder om drillerier mellem børn.
Her er et lille udpluk af debatindlæggene:
"Der er ikke brug for et særligt tiltag på Bornholm. Det er helt forfejlet, og det bliver sikkert trukket tilbage, når regeringen ikke kan samle flertal. I øjeblikket er legen nok, hvem der skal have skylden," skriver en læser.
"Rent faktisk har bornholmerne været dygtigere end Dovne Robert til at narre penge af systemet, de får nu 60 millioner kroner, den kan Robert ikke slå..." skriver en.
"Men hvorfor skal kunderne interessere sig i om deres internetforbindelse er fremtidssikret? Interesserer du dig også i at fremtidssikre vandet i din vandhane? 99% af befolkningen er helt ligeglade med hvorfra vandet kommer, om vandrørene ude i vejen er utætte, eller om vandrøret har en diameter på 10 eller 50 cm. De interesserer sig udelukkende for, hvad en kubikmeter vand koster, og om vandet er rent," skriver en.
"Er det ikke stagnerende udvikling at grave kobberkabler eller coaxkabler ned ? Hvad er det så? Når der nu findes en meget bedre teknologi på alle fronter, fiber? Jeg græmmes, hver gang jeg kører forbi et nyudstykket område. Kig hvilke kabler, der er etableret. Elselskaberne har heldigvis lagt fiber ned," skriver en.
Har selv aktier
"Grunden til at jeg bringer netop TDC på banen er, at jeg selv har aktier i dem. Staten solgte hele infrastrukturen til "de glubske kapitalistiske hunde", som jeg selv tilhører for at få penge i fælleskassen. Kan man så tillade sig at sige, at nu udhuler vi den værdi, det har givet for dem som lagde pengene i fælleskassen, fordi vi ønsker et andet politisk fokus?"
"Du kan faktisk finde mange steder i verden, hvor man har renonceret på privatisering, og hvor staten har købt mere eller mindre nedslidt infrastruktur tilbage, efter at skruppelløse private aktører havde drænet den sidste dråbe ud - eksempelvis de New Zealandske jernbaner," skriver en.
