TDC: Derfor er særlig støtte til Bornholm en rigtig dårlig ide

Ifølge TDC kan bornholmernes succes med at få særlig bredbåndsstøtte ende i et stort selvmål for solskinsøen. Læs hvorfor her.

Artikel top billede

Læs også: Har 60 bredbåndsmillioner - men ingen plan

Svar på tiltale: Derfor får Bornholm - ikke Langeland - støtte

Også TDC melder sig i koret af kritikere, der undrer sig kraftigt over regeringens bredbåndsgave på 60 millioner kroner til Bornholm.

Ikke nok med at støtten bryder med regeringens opbakning til en markedsbaseret udrulning, der er fastsat i teleforliget. TDC mener også, at regeringens argument om, at Bornholm skulle have helt særlige bredbåndsudfordringer slet ikke holder stik.

"Vi har lidt svært ved at forstå, at der skulle være et særligt problem på Bornholm. Der er andre kommuner, der med bredbåndskortlægningen i hånden med rette kan hævde, at de faktisk er ringere stillet end Bornholm," lyder det fra Jesper Gronenberg, TDC's chef for public affairs.

"Når vi ser på, hvad vi kan levere i vores net, så er bornholmerne bedre stillet på alle hastigheder mellem 10 og 40 mbit end landsgennemsnittet. Men ja, der mangler de helt høje hastigheder," erkender TDC-chefen.

Dermed lægger TDC sig helt på linje med de røster fra andre danske yderområder, der undrer sig over særbehandlingen til Bornholm.

Kan gå ud over TDC's investeringer

Han frygter, at de 60 millioner er tiltænkt Bornholms kommunale elselskab Østkraft, som i årevis har forsøgt at få lov til at rulle fiber ud på øen.

Det er dog ikke så ligetil, da elselskabet, i modsætning til andre elselskaber, der har rullet fiber ud, stadig er kommunalt ejet. Med andre ord sætter kommunalfuldmagtsreglerne en stopper for Østkrafts fiberplaner.   

Elselskabet har tidligere forsøgt at få dispensation fra reglerne, blandt andet ved at søge støtte til et smart grid-projekt på øen.

I den forbindelse konkluderede Energistyrelsen dog, at fiber ikke var en forudsætning for smart grid.

Fra TDC's synspunkt kunne de 60 millioner derfor tyde på, at Bornholms kommune og det kommunalt ejede elselskab er på vej til at få held med at omgås fuldmagtsreglerne.  

"Man kan jo godt frygte, at man, når man nu har lyttet efter ønskerne fra Bornholm, også har til sinds at se bort fra de almindelige kommunalfuldmagtsregler og give Østkraft lov til at rulle fiber ud. Det mener vi vil være problematisk."

"Vi mener, at det vil være en meget besynderlig fremgangsmåde at belønne dem for at have fastholdt et oldnordisk kommunalt ejerskab til et forsyningsselskab," lyder det fra Jesper Gronenberg.

Derfor kan støtten give bagslag

"Sat lidt på spidsen er Bornholm bagefter på fiber-disussionen, fordi de har insisteret på at beholde et lokalt ejerskab til det lokale elselskab Østkraft. Hvis de havde solgt ejerandelen fra, så kunne de have lagt al den fiber ud, de ville, på Bornholm."

"Derfor er det i vores optik lidt besynderligt, at fordi de bornholmske politikere har siddet på hænderne i årevis og insistere på at styre Østkraft, så vil man belønne dem for den sendrægtighed. Det er dybt paradoksalt."

TDC håber derfor på et udbud efter alle lovens regler.

"Vi vil meget gerne opfordre politikerne til at sikre, at udbuddet, der nu kommer, er på dydens smalle sti og opfylder alle EU's regler til offentlig støtte til bredbånd, og at det reelt bliver et åbent udbud, hvor alle kan deltage, samt at det bliver på et strengt teknologineutralt grundlag," lyder det fra Jesper Gronenberg.

60 millioner kan forsinke bredbåndsudrulningen

At Bornhom særskilt har fået støtte mener Jesper Gronenberg hænger sammen med et fejlagtigt billede af, at der ikke bliver foretaget investeringer på øen.

"Der er blevet tegnet et billede af, at vi ikke gør noget på Bornholm, men det er ikke sandt. Alene i 2013 har vi planer om at udbygge med 14 mikrocentraler som supplement til de 12, der er i forvejen," lyder det fra Jesper Gronenberg.

Han tilføjer at mobiludbygningen på øen, som følge af 800 megahertz-auktionen, også er i fuld gang.

Han advarer dog om, at investeringerne på øen nu vil blive taget op til overvejelse.

"Vi ved jo endnu ikke, hvad der er lagt i pipelinen. Men det er klart, at hvis signalet, man sender, er, at der ligger en 60 millioner kroner i en stor statslig pulje og venter, kan det give anledning til, at vi genovervejer vores investeringer. Måske kan pengene bruges bedre andre steder."

Samtidig er der lange udsigter til, at bornholmerne får glæde af de 60 millioner.

For før pengene skal fordeles, skal en større udbudsproces i gang, og det kan derfor tage lang tid, måske år, inden det første spadestik kommer i jorden.

De 60 millioner støttekroner til Bornholm er ikke første gang, øen får offentlig tilskud til bredbåndsudrulning.

Under navnet Projekt Digitalt Bornholm modtog øen 25 millioner kroner i 2000-03 af Folketingets Finansudvalg til at styrke øens it-fremtid. Læs mere om det her.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job