ComputerViews: Når man ser på udviklingen af mobiltelefonen over de seneste 10-15 år, er det næsten til at blive helt svimmel af, hvor meget der er sket.
Vi lagde ud med, at telefonerne ikke kunne være små nok; at de skulle være så mobile som overhovedet muligt.
Men fokus ændrede sig undervejs. Smartphonen fik for alvor sit gennembrud omkring 2007-2008, og i dag render mange af os heftig teknologi i lommen.
Vi har fået smartphones med quadcore gigahertz-processorer, HD-touchskærme på fire-fem tommer, GPS, 3G/4G/WiFi, digitalkameraer og 117 andre ting.
Telefonerne (som måske bør kaldes computerne i dag) har topmoderne styresystemer med multitasking, app stores, lækre grafiske animationer og en brugervenlighed, der betyder at den traditionelle pc i stigende grad mister kunder.
Her sker der ikke nok
På visse områder er det dog som om, at det er teknologiske tilbageskridt, vi er vidne til.
For der er funktioner og teknologier, hvor vi ikke er kommet så meget længere i forhold til for 10 år siden.
De forsømte områder tæller først og fremmest:
- Batteriet
- Antennen/dækningen
- Lydkvaliteten
- Holdbarheden
Batteriet kan slet ikke følge med
Naturligvis er batterierne i vores mobiltelefoner/smartphones blevet forbedrede over det seneste årti. Problemet er, at de apparater, de er placeret i, i samme periode har udviklet sig til deciderede energi-monstre.
Større, mere lysstærke skærme, kraftigere processorer, GPS, 3G/4G/WiFi - alt sammen suger på batteriet. Resultat er, at man som bruger ikke oplever fremskridt, nærmest tværtimod.
Når producenterne så samtidig kappes om, at gøre de nye smartphones tyndere og tyndere, betyder det, at batteriet lades i stikken.
Man spørger ikke, hvor meget plads batteriet har brug for - man giver det den plads, der er til rådighed, når alle de andre teknologier er faldet på plads.
Fremskridt at spore
Heldigvis ser det ud til, at der nu endelig begynder at ske noget med batterierne. Så sent som i denne uge kunne forskere på University of Illinois afsløre, at de har udviklet et nyt mikrobatteri, der er langt kraftigere, end de batterier vi kender - og kan turbo-oplades.
"I de seneste årtier er elektronik blevet mindre. De dele af computere, der tænker, er blevet mindre. Og batteriet har været langt bagefter," forklarer professor William P. King - og det kan man kun give ham ret i.
Samtidig har algoritmeforskere i stigende grad fokus på, om man udnytter den eksistererende hardware på den mest energieffektive måde.
"Det er klart et område, man ser på algoritmiske konferencer. Nu er målet ikke kun at få tingene til at køre rigtig hurtigt; det er at bruge mindst energi," forklarer Lars Arge, leder af Center for Massive Data Algoritmer på Aarhus Universitet, til Computerworld.
Jeg hørte ikke lige, hvad du sagde ...
Lydkvaliteten er stadig en svaghed ved vores smartphones.
Det lyder ofte som om, at den, man taler med, taler ind i en rusten blikdåse - og i øvrigt befinder sig på Mars, hvilket forklarer ekko, udfald og forsinkelser.
Det kræver ikke den store research at dokumentere, at der er et vist forbedringspotentiale.
Hvis du er i nærheden af en traditionel fastnettelefon, vil du ret hurtigt kunne bekræfte, at tingene rent faktisk var bedre i gamle dage - på dette område i hvert fald.
Der er bare mere plads til en ordentlig mikrofon og højtaler i en fastnettelefon end i en trendy smartphone.
Samtidig komprimeres lyden, så den ikke bruger for meget båndbredde på mobilnetværket. Dermed er stemmens finere tonenuancer pist væk, når den rammer modtagerens øre.
Ja, der er mange mange gode forklaringer, men resultatet er stadig, at der er plads til markante forbedringer.
Du falder lige ud ...
Så er der det med dækningen og antennerne. Teleoperatørerne har investeret massive summer i 3G og nu også 4G, og man kan slet ikke sammenligne nutidens mobildækning med den situation, der var for 10 år siden.
Men lige her, hvor denne artikel bliver skrevet (man kan mene meget om Herlev, men Danmarks tyndest befolkede område er det ikke), er det i dag, som så mange andre dage kun Edge, der er tilgængeligt.
Hvem kender ikke til, at forbindelsen pludselig ryger under en samtale, når man sidder i toget, eller at ens mailindbakke er sååååå lang tid om at opdatere, fordi dataforbindelsen ikke ligefrem er state of the art der, hvor man befinder sig?
Måske er netværket rent faktisk til sted, og det er smartphonens ringe antenne, der bærer skylden - jeg ved det ikke, og er i grunden også ligeglad, for konklusionen er den samme: Der er i den grad plads til forbedringer.
Min telefon er gået i stykker
Og så er der lige det med produkternes holdbarhed.
Jeg husker stadig, hvordan jeg i mine yngre dage havde en Nokia-telefon, der var noget nær den perfekte øloplukker, og i øvrigt kunne falde på gulvet igen og igen, uden at den gik i stykker.
I dag er der vokset en hel industri frem af smartphone-mekanikere, der lever af at reparere ødelagte skærme.
Måske er folk ikke gode nok til at passe på smartphones, måske er Gorilla Glass bare ikke stærkt nok?
Uanset hvad er ødelagte skærme noget enhver it-chef i dag er nødt til at budgettere med, når der udleveres smartphones til medarbejderne.
Glassets styrke forbedres år for år - nyeste version hedder vist Gorilla Glass 3 - men vi har stadig tilgode at se den smartphone, man trygt kan knappe en Hof op med.
Vores mobile enheder er i dag blevet til fuldt funktionsdygtige computere, og udviklingen er sket med en hastighed, der næsten ikke er til at fatte.
Nu mangler vi bare at få de forsømte teknologier - batteriet, antennen/dækningen, lydkvaliteten og holdbarheden - med på vognen.
Læs også:
Sådan kan algoritmer booste din hardware
