It-fagforeninger: Derfor koster vi mere end de andre

En forening har sænket prisen med 30 procent. Her er reaktionen fra it-fagforeningsbosserne.

Artikel top billede

Formand Thomas Bisballe fra Samdata giver ikke meget for Business Danmark nedsættelse af kontingentet. 

Han oplyser, at it-fagforeningen Samdata har samme pris som angivet for HK Privat - altså et dyrere kontingent end Business Danmark.

"Min grundtanke om det her er, at man får, hvad man betaler for," siger han.

For selvom Business Danmark og andre billigere foreninger måtte prale af, at de giver samme juridiske bistand, så gælder det kun civilretslige sager, forklarer Thomas Bisballe.

"Vi hjælper med mange arbejdsretslige tvister, der ordnes på arbejdspladsen. Det drejer sig om rigtigt mange penge til medlemmerne," fortæller han.

Beskyttet titel

Derudover viser en skolekonflikten forhåbentlig også vigtigheden af, at få sparet op til konflikt og belyser mere klart, hvordan den danske model er skruet sammen.

Thomas Bisballe foreslår faktisk, at det at kalde sig en fagforening, skal være en beskyttet titel, hvor man som minimum skal tilbyde visse ydelser til medlemmerne.

"Det budskab må du gerne viderebringe til Mette Frederiksen," forklarer Thomas Biballe.

Pointen er igen, at fagforeninger som Samdata har aktive tillidsfolk siddende ude på arbejdspladserne - og ikke bare passive bisiddere. 

Ligesom han peger på de overenskomster, der er forhandlet hjem, som ifølge ham viser, at man får mere i lønposen ved at støtte de rigtige fagforeninger, som så måske måtte være lidt dyrere end andre.

Prosa: Prisen afhænger af opgaver
Hos Prosa har formand Niels Bertelsen ikke umiddelbart en kommentar til prisnedsættelsen hos Business Danmark og prisforskellene hos it-fagforeningerne.

"Hvis Business Danmark gerne vil sænke deres kontingent, er det ikke noget jeg hverken kan, eller skal blande mig i," skriver han i en mail til Computerworld. 

Men mener du, at Prosa er næsten tre gange bedre end Business Danmark jævnfør prisforskellen? 

"Jeg går ud fra, at kontingentet afspejler opgaverne. Vi opkræver jo ikke unødvendige kontingentkroner, så jeg antager at forskellen ligger i, hvilke opgaver vi hver for sig mener medlemmerne gerne vil have, at vi udfører og dermed gerne vil bidrage til," svarer Niels Bertelsen fra Prosa.

IDA: Vi har også sat prisen ned

Hos IDA påpeger man, at man tidligere år faktisk har sat prisen ned.

"Både i 2006 og 2008 satte vi vores kontingent ned med 500 kroner årligt. Desuden har vi ikke tradition for at inflationsregulere kontingentet," udtaler Nils Holm Jørgensen, der er direktør IDA med hovedansvar for medlemsvækst.

Han forklarer, at IDA er meget opmærksomme på udviklingen, og om den kan gøre tingene på en anden måde. 

"Vi spørger løbende til medlemmernes tilfredshed, og arbejder på at målrette tilbuddene. Resultatet er, at vi er den akademiske organisation, der oplever størst medlemstilgang. Det vil vi gerne have fortsætter, og det arbejder vi naturligvis på," forklarer IDA-direktøren.

Betaler for noget ekstra

Derudover peger også IDA på, at man betaler for noget ekstra.

"Et fagforeningskontingent er en betaling til en forsikringsordning. I nogle organisationer betaler man for noget ekstra."

"I IDA har vi Danmarks største samling af netværksaktiviteter, hvor vi tilbyder vores medlemmer faglige netværk inden for deres arbejds- og interesseområder. Det er unikt, og noget vi kan se, at medlemmerne benytter sig af," udtaler han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank