CSC Danmark fyrer igen: 200 stillinger nedlægges i Danmark

CSC i Danmark skal igennem endnu en stor nedskæringsrunde - cirka 200 stillinger skal væk.

Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

CSC Danmark ser sig nødsaget til at skære yderligere 260 stillinger i Norden - heraf cirka 200 stillinger i Danmark.

Det oplyser selskabets administrerende direktør, Jørgen Jakobsen, til Computerworld.

"Vi reducerer antallet af stillinger med 260 i Norden. Vi tilstræber, at det sker hurtigst muligt og senest ved udgangen af maj," fortæller han.

I de kommende uger vil selskabet indgå i dialog med samarbejdsudvalg med videre omkring eventuelle frivillige fratrædelser.

Tilpasning til global plan

Baggrunden for nedskæringen er en tilpasning til CSC´s globale leverancestruktur, hvor hele den globale koncern har gang i en øvelse, der skal vende organisationen til at blive mere profitabel.

Jørgen Jakobsen understreger, at CSC derfor fortsat ser Norden som et vigtigt marked, og CSC i Norden vil komme yderligere styrket ud på den anden side.

"Vi har nået et mål om forudsigelighed i vores økonomi. Og uden at kunne fortælle om de præcise mål i en børsnoteret virksomhed, så skal vi være en rentabel forretning," siger han.

Han peger desuden på, at CSC i Norden samtidig hyrer i omegnen af 20 sælgere, der skal opruste på den front.

Samtidig har man som led i den globale omstilling af virksomheden besluttet at skære produktporteføjlen ind til en mere standardiseret form, hvilket også skal skærpe selskabets profil i markedet.

Ligesom antallet af partnere, som CSC går i markedet og sælger sammen med, er ved at blive justeret. Både globalt og lokalt.

Jørgen Jakobsen erkender, at det aldrig er en behagelig situation at skulle tilpasse antallet af medarbejdere, men at det simpelthen er nødvendigt for at få et skarpere CSC i Norden.

"Bænken" var dyr

En tidligere fyringsrunde på 480 ansatte bundede blandt andet i, at CSC havde rigtigt mange siddende på "bænken", som var en dyr ordning for selskabet.

Derfor var den fyringsrunde nærmest blevet opsparet til igennem årene, forklarer Jørgen Jakobsen.

Den nye nedskæringsrunde er altså mere et udtryk for tilpasning til CSC´s globale leverancestruktur og er en del af den globale koncernens overordnede omstillingsproces, der skal styrke CSC fremadrettet.

Læs også: CSC fyrer 450 ansatte - Danmark rammes hårdt

Efter CSC-fyringer: Hvornår kommer næste fyringsrunde?

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec