Derfor er det afgørende at få styr på softwarepatenterne

Frygten for en masse uheldige softwarepatenter i europæisk patentdomstol er helt ubegrundet. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Dansk Industri går ind for, at vi får en fælles europæisk patentdomstol, hvilket vil nedbringe omkostningerne til såvel patentudtagning som - håndhævelse.

Den skepsis, man ser hos Prosa, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der måtte vedrøre softwarepatenter, er helt ubegrundet.

Det forklarer erhvervsjuridisk chef Kim Haggren fra Dansk Industri til Computerworld.

"Uanset om Danmark er med eller ej, vil reglerne for patentudstedelse være de samme som i dag," slår han fast.

Patenterne udstedes af den europæiske patentorganisation, der er en mellemstatslig organisation med p.t. 38 europæiske lande som medlemmer, oplyser han.

"Der kan ikke udstedes patenter på software, men derimod på computerimplementerede opfindelser," forklarer han videre.

Kun indlejret i systemer

Det er heller ikke efter de nye regler tilladt at patentere "software som sådan" - hvilket Dansk Industri er helt enige i.

Derimod kan software, der er indlejret i systemer, som for eksempel indlejrede systemer i høreapparater, tv, vindmøller, mobiltelefoner etc. fortsat patenteres, hvilket ITEK også går ind for.

Med domstolen kan tredjemand gøre indsigelse over for udstedte patenter, hvis man mener de er udstedt på forkert grundlag.

Med patentdomstolen vil man endvidere kunne anlægge ugyldighedssøgsmål mod et udstedt patent.

"Hvis man imødekommes, annulleres patentet med virkning i alle de lande, hvor domstolen er ratificeret. Dermed er forventningen, at patentdomstolen kan bidrage til at sikre ensartet praksis og hæve niveauet for udstedte patenter i Europa," forklarer han videre.

Frygt er ubegrundet

Dermed behøver Prosa og Enhedslisten slet ikke frygte problemer omkring softwarepatenter i forbindelse med sagen, der er gået hen og blevet en varm politisk kartoffel, fordi Danmark afgiver suverænitet, hvilket igen betyder, at der skal en folkeafstemning til eller 5/6 flertal i Folketinget.

Læs mere om det her.

Læs også:

Softwarepatenter i centrum af dansk regeringsopgør

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S