Hospitaler tjener mere på at behandle patienter på sygehuse end via telemedicinske løsninger i borgernes hjem.
Det er en stopklods for telemedicin, der kan spare staten for milliarder i sundhedsudgifter.
For eksempel tjener hospitalerne 1.599 kroner på en diabetes-patient, der dukker op, men ikke en eneste krone på en diabetes-patient, der dukker op på en skærm fra sit hjem.
Sådan lyder kritikken fra TDC, og den har Computerworld bedt om sundhedsminister Astrid Krags kommentar til.
Det er ikke godt nok
Det har ikke været muligt at komme til at snakke med ministeren, men i et skriftligt svar erkender hun TDC's pointe.
"Jeg er opmærksom på, at det nuværende afregningssystem inden for sundhedsvæsnet ikke i tilstrækkelig grad honorerer behandlinger, der finder sted uden for sygehusene," lyder det i svaret fra ministeren.
Hun tilføjer, at der sidste år blev rettet lidt op på det ved at indføre telemedicinske takster.
Det betyder blandt andet, at sygehusene kan få dækket udgifter til eksempelvis lungefunktionsundersøgelser, der foregår uden for sygehusenes ambulatorier.
"Men det nuværende afregningssystem kan uden tvivl i højere grad understøtte telemedicinske løsninger, der er effektive, og som kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Det peger Incitamentudvalget, der netop har afgivet sine anbefalinger til regeringen, også på," skriver ministeren.
Der er forbedringer på vej
Astrid Krag lovet at gøre noget ved problemet.
"På baggrund af udvalgets anbefalinger er jeg i gang med at overveje, hvordan DRG-systemet, der generelt er afsæt for styringen af sygehusvæsenet, kan forbedres, så det i højere grad understøtter aktiviteter, der udgiftsmæssigt er knyttet til sygehusene, men som fysisk foregår uden for sygehusenes matrikler."
Til sidst knytter hun en kommentar til den digitale infrastruktur, og dermed indirekte til striden om, hvorvidt den digitale infrastruktur er klar til telemedicin.
For mens både TDC, Teleindustrien, It-branchen og Medico-industrien ikke mener, teknologien er et problem, holder Dansk Energi, der repræsenterer fiberselskaberne, fast i, at der er behov for bedre bredbånd.
Men det er sundheden, ikke bredbånd, der er i centrum, slår ministeren fast.
"Forbedringerne af DRG-systemet har først og fremmest til formål at sikre bedre behandling til patienterne og et mere effektivt sundhedsvæsen, hvor vi få mest mulig sundhed for pengene. Hensigten er altså ikke at understøtte udrulningen af en digital infrastruktur i Danmark, selvom det kan blive en positiv sidegevinst."
