Derfor bliver du snart overflødiggjort af en computer

Et stort antal avancerede arbejdsopgaver, der i dag håndteres af mennesker, vil computere snart klare med snuptag.

Artikel top billede

I en ny rapport fra konsulentfirmaet McKinsey udpeges 12 teknologier, der potentielt kan ændre vores måde at leve på, vores virksomheder og den globale økonomi.

Som Computerworld skrev tirsdag, inkluderer de 12 teknologier blandt andet "automatisering af vidensarbejde" som nummer to på listen.

Nu er der som bekendt ikke noget nyt i, at maskiner kan overtage arbejdsopgaver, som tidligere blevet klaret af mennesker, men udviklingen, som McKinsey-rapporten beskriver, er alligevel ganske fascinerende (andre vil måske mene skræmmende).

McKinsey skriver blandt andet, at en række fremskridt inden for regnekraft, maskine-læring og nye brugergrænseflader, såkaldte NUI'er, har bragt os frem til en vigtig milepæl:

"Computere bliver nu i stand til at klare jobs, som det blev antaget, at kun mennesker kunne udføre."

Automatisering af vidensarbejde defineres i denne sammenhæng som brugen af computere til at udføre opgaver, der er afhængige af komplekse analyser, subtile vurderinger og kreativ problemløsning.

"De kan finkæmme massive mængder informationer og opdage mønstre og sammenhænge. De kan ‘lære' regler og koncepter baseret på eksempler ved simpelthen at tygge på data. Og med avancerede grænseflader og kunstig intelligens-software kan de forstå og fortolke menneskers tale, handlinger og sågar intentioner ud fra tvetydige kommandoer."

En ny tidsalder på vej

Industrialiseringen af vores samfund betød, at produktiviteten blev øget ved at lade maskiner klare mere og mere af det menneskelige arbejde, og den udvikling fortsatte, da vi bevægede os ind i informationssamfundet, og computerne for alvor vandt indpas i virksomhederne.

Hidtil har egentligt vidensarbejde dog været en svær nød at knække for maskinerne, men det begynder nu at ændre sig, hvis man skal tro McKinsey.

"Sådanne værktøjer kan både forstærke de menneskelige arbejdere og aflaste dem i trivielt detalje-arbejde. Men disse avancerede redskaber kan ultimativt også føre til, at nogle jobs bliver fuldstændigt automatiserede," skriver McKinsey.

I rådgivningsfirmaets rapport estimeres det, at de nye it-løsninger i år 2025 på verdensplan vil kunne tage sig af arbejdsopgaver, der ellers ville kræve mellem 110 og 140 millioner fuldtidsansatte.

Det betyder ikke nødvendigvis, at beskæftigelsen så vil falde med det antal ansatte, da teknologierne også vil øge effektiviteten og skabe nye forretningsmuligheder - hvilket kan skabe helt nye jobs.

Her ser du udviklingen allerede nu

De spæde eksempler på denne slags teknologi ses blandt andet i den talegenkendelses-it, der anvendes flere steder i det offentlige for at gøre det hurtigere for sagsbehandlere at skrive journaler.

Det er ikke "bare" en basal maskine, der er tale om, men derimod avancerede løsninger, der kan lære den enkelte medarbejders stemme at kende og tyde formuleringer og ordstillinger hos den enkelte bruger, så mængden af fejl minimeres.

Et andet eksempel er chat-robotterne, der har erstattet en del af den menneskelige kundeservice i virksomheder som IKEA. Ved hjælp af stadig bedre algoritmer er den slags robotter i stand til at lære, hvad kunderne har brug for hjælp til.

Også i finansverdenen er maskinerne begyndt at supplere menneskers arbejde, da der eksempelvis findes softwareløsninger, der kan købe og sælge aktier helt af sig selv baseret på avancerede algoritmer.

Så vild bliver fremtidens it

Men det er kun den spæde start på, hvordan computere kan supplere og erstatte mennesker i de vidensbaserede arbejdsopgaver.

"I stedet for at sætte et team-medlem til at hente al informationen om, hvordan et bestemt produkt klarer sig på et specifikt marked eller at vente på, at en sådan forespørgsel bliver til en opgave for it-afdelingen, kan en leder eller chef blot bede en computer om at levere informationen," lyder et konkret eksempel i McKinsey-rapporten.

Dykker man lidt mere ned i den it, der ligger bag de stadig mere avancerede og intelligente computere, er det interessant, at vi nu bevæger os videre fra en tid, hvor en computer grundlæggende arbejdede ud fra helt faste algoritmer og regler, som de menneskelige udviklere stod bag.

Fremtidens computere er langt fra så simple.

"De kan også modificere og justere deres egne algoritmer ud fra analyser af data, hvilket gør dem i stand til at ‘se' sammenhænge eller forbindelser, som et menneske måske vil overse."

"Desuden kan disse maskiner ‘lære' mere og blive smartere hen ad vejen; jo mere big data, de behandler, jo mere raffinerede bliver algoritmerne," skriver McKinsey.

Læs hele rapporten om de 12 teknologier hos McKinsey.

Læs også:

Her er teknologierne der ændrer vores verden

Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu

10 år efter kontroversiel artikel: Er it stadig ligegyldigt?

Disse 10 teknologier kan ændre alt for dig

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    JP/Politikens Hus

    Netværkstekniker

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job