Dansk app-udvikler: Derfor er jeg valfartet til den store Apple-konference

En dansk app-udvikler er på plads, når Apples topchef Tim Cook i aften vil løfte sløret for en række nye produkter.

Artikel top billede

Foto: Ole Gammelgaard Poulsen, Shape

Når Apple mandag skyder sin årlige udviklerkonference, WWDC, i gang i San Francisco, vil et dansk firma deltage for tredje gang.

Det er den danske app-udvikler Shape, der i lørdags sendte fem medarbejdere af sted til konferencecenteret Moscone Center i hjertet af San Francisco.

"Det plejer at være helt enormt spændende, og det forventer vi også, at det bliver i år," fortæller Ole Gammelgaard Poulsen, partner i Shape.

Konferencen er især ventet med spænding, fordi Apple traditionelt bruger den som anledning til at løfte sløret for nye software- og hardware-produkter.

Ser frem til iOS 7

I år forventes det, at Apple løfter sløret for den næste generation af virksomhedens mobile styresystem, iOS 7.

"Vi er meget spændte på iOS 7, fordi der er relativt få rygter og detaljer om, hvad vi kan vente. De fleste forventer dog et redesign, men først når vi ser det, ved vi, hvad det kommer til at betyde for os," siger han.

Ole Gammelgaard Poulsen forklarer, at præsentationer af nye hardware eller nye software-funktioner ofte har stor indflydelse på, hvad de ansatte i Shape skal beskæftige sig med i det kommende år.

Eksempelvis betød lanceringen af retinaskærmen og iPhone 5 med den større skærm, at virksomheden pludselig fik travlt med at opdatere kundernes apps, så de kunne leve op til de nye krav til skærmopløsningen.

Gode netværks-muligheder

I år blev alle billetterne udsolgt på rekordtid efter blot to minutter.

Når WWDC nyder stor popularitet blandt app-udviklere over hele verden, skyldes det ikke mindst de gode muligheder for at netværke med andre app-udviklere og blive klogere på udviklingsarbejdet. 

"Sidder vi fast med et programmeringsproblem, er der mulighed for, at vi kan få rådgivning af ingeniører fra Apple, der har udviklet meget af det, som vi arbejder med," siger Ole Gammelgaard Poulsen.

Fik godkendt app på WWDC

For nogle år siden havde Shape udviklet en app for en kunde, der hele tiden blev afvist af Apple uden begrundelse.

Men til WWDC havde Shape-teamet mulighed for at mødes med en af personer, der sidder i det udvalg, der godkender og afviser apps i App Store.

Han kunne hurtigt forklare, at der var en specifik programmeringsmæssig årsag til afvisningen, og Ole Gammelgaard Poulsen kunne derfor ringe hjem til en dansk programmør, der stod op midt om natten og rettede fejlen, så app'en kunne blive godkendt.

Derudover kan udviklerne til WWDC deltage i en mængde forskellige foredrag, som Apple dog i år også vil uploade som video på nettet, så alle med interesse i app-udviklingen kan se dem.

Videoerne kan efterfølgende ses via Apples WWDC-app, der kan downloades gratis i App Store.

Ønsker du selv at deltage på næste års konference, må du dog være forberedt på, at det ikke er helt let at skaffe sig billetter. 

Læs også:

Her er de hedeste rygter før Apples store præsentation

Her er forklaringen: Derfor har Apple alle de populære apps

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S