De 98 danske kommuner har ved udgangen af næste år investeret knap en milliard kroner i it-infrastruktur på skolerne, hvor hovedudgiften er trådløse netværk.
Det skriver kommunernes it-blad, KIT-magasinet.
Ifølge konsulent Michael Hald fra Kommunernes Landsforening (KL) er omkring 70 procent af skolerne i mål med deres netværkssatsninger, mens resten er godt på vej.
"Det er helt afgørende for digitaliseringen af undervisningen i landets skoler, at det er muligt at kunne koble sig på internet med en vilkårlig enhed," forklarer Michael Hald til KIT-Magasinet.
Han forklarer til Computerworld, at alene i 2012, 2013 og 2014 har og vil kommunerne skulle investere op mod 700 millioner kroner i trådløst internet.
KL forventer, at alle kommuner et nået i mål med tilstrækkelig kapacitet i det trådløse netværk ved udgangen af 2014.
Dongles kræver for meget
KL-konsulenten forklarer, at USB-dongles til 3G- og 4G-net har været oppe at vende undervejs i diskussionen om Wi-Fi på skolerne.
Men de små USB-netværksenheder er blevet vejet og fundet for lette af flere årsager.
"Med 600 elever på en skole og samlet en halv million skole-elever i Danmark, som alle sammen er på nettet, er der simpelthen ikke mobilmaster nok i landet til at dække vores behov," forklarer Michael Hald til Computerworld.
Han fortæller samtidig, at Wi-Fi trods administrative byrder på de enkelte skoler i kommunerne er en økonomisk bedre løsning, når eleverne kommer med pc'er, tablets og smartphones, der alle sammen skal tilkobles til nettet i løbet af en skoledag.
Big data-projekt på bedding
Samtidig med skolernes heftige investering i netværk sysler KL også med tanker om, hvordan de danske skoleelever kan uploade og downloade data fra egne opgaver, noter og projekter med skolekammeraterne.
Her er KL indtil videre kun nået til idé-stadiet.
"Vi vil gerne have lagerplads, der følger skoleeleverne, også hvis eleverne flytter skole. Vi skal derfor undersøge mulighederne for at lave noget i stil med 'SkolenetDanmark' eller 'elevens digitale hylde', hvor eleverne altid kan logge på for at kigge i sine gamle data og uploade nye, selv hvis de er på en anden skole," lyder det fra Michael Hald.
"Vi skal dog lige undersøge ideerne først, før vi ved, om de er gode," understreger han.
Hvad koster en digital skoleelev?
KL-konsulenten fortæller, at det derfor nu er nødvendigt at kortlægge it-arkitekturen på landets skoler for at finde frem til best practices til sådan et kæmpe lagersystem, der kunne rulles ud på landsplan.
"Når vi har en halv million elever og omkring 50.000 lærere, er det jo ret vigtigt at finde ud af, hvordan man holder it i luften bedst og billigst, og det vil vi kunne kvalificere bedre med en gennemgang af skolernes it-arkitektur," forklarer Michael Hald til Computerworld.
Første skridt i denne proces er at gennemgå it-udgifterne i det danske skolevæsen og dernæst finde ud af, hvor meget en enkelt elevs it-behov koster i de enkelte kommuner.
Derefter vil det være muligt for KL at koordinere en udrulning af best practice til de kommuner, som har en dyr it-drift for eleverne.
