Få overblikket: Alle disse platforme skal understøttes

En af de største udfordringer for softwareudviklere og it-afdelinger er det stigende antal platforme og forskellige versioner af forskellige styresystemer. Nye tal viser, hvor broget billedet er.

Artikel top billede

Det vakte en hel del opsigt, da verdens største it-analysefirma Gartner sidste år slog fast, at Windows-æraen er slut, og at Windows-styresystemet fremover kun vil være et af mange, som it-afdelingen i virksomheden skal kunne understøtte.

Siden da er billedet kun blevet mere broget, og det udfordrer både virksomhedens interne it-afdeling, app-udviklere og it-leverandører, der er nødt til at forholde sig til stadig flere styresystemer og også forskellige typer af enheder med forskellige input-teknologier og skærmstørrelser.

Helt nye tal fra Gartner viser, at der i 2013 vil blive sendt omkring 866 millioner Android-enheder afsted fra producenter mod 339 millioner enheder, der kører Windows/Windows Phone på.

iOS/MacOS vil ifølge Gartner være at finde på 296 millioner af de computere, tablets og smartphones, der spyttes afsted mod forbrugerne.

Fragmentering gør det ikke nemmere

Med andre ord kan man som udvikler eller it-afdeling ikke bare fokusere på en enkelt platform. Situationen bliver endnu mere kompleks, når man dykker ned i fragmenteringen inden for de forskellige platforme.

Værst ser det ud i Android-land, hvor Googles seneste figur over fordelingen af de forskellige Android-versioner tager sig således ud:

Også Apple er begyndt at vise tal for udbredelsen af de forskellige versioner af iOS - seneste figur ses her:

Forrester-rådgiver JP Gownder
skriver i et blogindlæg, at vi slet ikke har set det sidste til denne udvikling.

Dels vil der komme stadig flere typer af enheder og formfaktorer, dels vil kampen mellem de forskellige styresystemer fortsætte.

Udviklerne får afgørende betydning

Til gengæld mener Forrester ikke, at der er plads til ret mange flere platforme, men at det i stedet er Windows, Android og iOS, der skal fordele rovet imellem sig.

"Få leverandører har ressourcer til at lancere en ny platform," skriver han og peger på, at der i de seneste år har været en række eksempler på, hvor svært det er at få succes med en ny platform: Moblin, Maemo, MeeGo, WebOS - ingen af disse platforme har fået det store gennembrud.

"Den eneste globale spiller med store nok lommer må være Samsung (som for at være fair også har Bada og Tizen), men Samsung virker tilfreds med at dominere Android og deltage i Windows," vurderer JP Gownder.

Alle vil tiltrække udviklerne

Samtidig har Forrester-rådgiveren en anden central pointe, der går på, at der er en naturlig begrænsning for, hvor mange platforme der kan eksistere, fordi det er udviklerne, der skal drive dem frem.

"De kampe, som Blackberry (med OS 10) og Windows (med Windows Phone 8) har haft med at få udviklere til at støtte deres platforme, som de støtter iOS og Android, demonstrerer udfordringen."

Det er en af forklaringerne på, at it-giganterne i disse år flokkes om app-udviklerne.

Efter at Apple i 2008 introducerede App Store, er forbrugernes forventninger til app-udbuddet på de forskellige platforme kun blevet øget. Det giver udfordringer for specielt platforme, der kæmper for at bide sig ordentligt fat i markedet.

"Der er ikke nok udvikler-ressourcer til at skabe native apps til mere end en håndfuld platforme (hvis så mange)."

JP Gownder mener, at vi som it-professionelle også fremover vil skulle håndtere både Windows, Android og iOS.

"Bered dig på en verden med platforms-diversitet - men ikke platforms-kaos - over de næste tre år," skriver Forrester-rådgiveren.

Sådan ser det ud i Danmark

Tal fra danske FDIM over de operativsystemer, der besøger de største danske websites, viser, at det er en skøn blanding af klasiske pc-styresystemer og mobil/tablet-systemer. 

I april stod Windows 7 for de fleste sidevisninger med næsten 44 procent, mens iOS stod for 20,7 og Mac OS for 12 procent. 

Både XP og Vista fylder fortsat mere end Microsofts aktuelle Windows 8.  

Også fordelingen af de de forskellige skærmopløsninger viser, at man som udvikler skal forholde sig til mange forskellige muligheder. 

Den mest udbedre skærmopløsning er 1366x768 med kun lige godt 15 procent. 

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Bekymring: Apples iOS giver udviklerne problemer

It-giganterne bønfalder app-udviklerne: Kom over til os

Apps-udvikling 2.0: Sådan ser den perfekte app ud

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job