Kæmpe hack: Dansker får forlænget fængsling

Mistænkt 20-årig dansker i en af landets største hackersager skal fortsat sidde bag tremmer.

Artikel top billede

Den 20-årige dansker, der er sigtet i en af landets største hackersager, har fået forlænget sin varetægtsfængsling i yderligere fire uger.

Det oplyser Retten på Frederiksberg til Computerworld.

"Jeg kan oplyse, at fristen for arrestantens varetægtsfængsling i dag klokken 13 er forlænget i fire uger frem til den 1. august 2013," hedder det i en mail.

Under grundlovsforhøret for fire uger siden for lukkede døre krævede hans forsvarer Michael Juul Eriksen sagen holdt for åbne døre.

Det afviste retten.

Nu har man ifølge Retten på Frederiksberg indvilget i forlængelsen.

"Arrestanten og hans forsvarer var indforstået med forlængelsen, hvorfor den fandt sted på skriftligt grundlag uden fremstilling i retten," skriver retten videre.

Svensker kræves udleveret

Sammen med Gottfrid Svartholm er den 20-årige dansker sigtet i hackersagen, hvor oplysninger fra fortrolige politisystemer er blevet tilgået.

Straframmen for flere af sigtelserne er op til seks års fængsel.

Justitsminister Morten Bødskov (S) oplyste forleden i et samråd, at det er den største hackersag, Danmark har set i omfang.

Ifølge ministeren havde den svenske mistænkte, der kræves udleveret fra Sverige, hvor han netop har fået en dom for hacking, oplysninger fra politiets Schengen-system på sin computer.

Det kan du læse mere om her.

Også cpr-oplysninger er blevet blottet i den omfattende sag, som PET, FE og Rigspolitiet efterforsker.

Justitsministeren har udtalt, at alle nødvendige ressourcer sættes ind i den alvorlige sag.

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps engineer til dataanalyse i PET

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S