Personer i store it-svindelsager kan godt kende til "nogle af brikkerne i puslespillet" og have deltaget i "et eller andet der måske nok kunne virke mærkeligt", men ende med aldrig at blive dømt.
Sådan lyder reaktionen fra Bagmandspolitiet i kølvandet på Computerworlds artikel om flere belastende vidneudsagn i den store erstatningssag i Memory Card Technology-skandalen.
Her fortalte den tidligere bestyrelsesformand Kjeld Ranum og lageransvarlige Peter Bonefeld under vidneansvar, at sagen, hvor banker tabte over en halv milliard kroner, langt fra er opklaret.
Ifølge retspapirerne nævnte vidnerne ingen navne på personer, men budskabet var klart nok.
Hos Bagmandspolitiet peger man på, at ud over topchefen og stifteren af it-virksomheden John Trolle blev også en økonomichef dømt i byretten, men siden frikendt i landsretten.
"Jeg synes, man skal bemærke sig, at Østre Landsret i straffesagen frifandt A (anonymiseret af redaktionen) - så vidt jeg husker med nogenlunde den begrundelse, at selv om han måske nok kendte nogle af brikkerne i pulsespillet, så kendte han ikke dem alle (eller i hvert fald ikke nok) - til at han havde et sådant overblik over, hvad der foregik, at han kunne straffes," skriver vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i en mail til Computerworld.
Kender ikke "hele historien bag"
Og det skal man ifølge vicestatsadvokaten også huske på vil gøre sig gældende i forhold til andre personer i sagen, der måtte kende til nogle af de mystiske forhold, hvor lagerværdien eksempelvis blev pumpet kunstigt op.
"Landsrettens måde er vurdere beviserne vedrørende A (anonymiseret af redaktionen) på - vil jo også gøre sig gældende i forhold til andre, der måtte vide noget eller have deltaget i et eller andet der måske nok kunne virke mærkeligt, men uden at de kendte "hele historien bag"," forklarer Henrik Helmer Steen.
For et par måneder siden afgjorde Vestre Landsret en erstatningssag rejst i forbindelse med erhvervsskandalen.
Her blev John Trolle dømt til at betale 177 millioner i erstatning til konkursboets kreditorer i form af Danske Bank og Nordea.
Én person dømt efter straffeloven
Imidlertid regner ingen med, at han kan betale pengene fra sin celle i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor han afsoner en dom for bedrageri i samme sag.
Ergo hænger revisionshusene PwC og Ernst & Young på regningen, hvilket har fået dem til at lufte muligheden for en anke af sagen.
Memory Card Technology kollapsede for 12 år siden, og i årtiet efter fulgte to straffesager, først i byretten og siden landsretten, hvor man gik fra en håndfuld sigtede til tre tiltalte og i sidste instans én dømt.
Først for et par måneder siden faldt der altså dom i erstatningssagen.
