Danmark står i en situation, hvor vi til maj kan ende i en folkeafstemning om tiltrædelsen af en fælleseuropæisk Patentdomstol, som menigmand sandsynligvis ikke har det helt store indblik i.
Computerworld har derfor talt med formand for DIP (Dansk Forening for Industriens Patent og Varemærkespecialister), Preben Kjær Kristensen, som har beskæftiget sig med patenter hos blandt andre Nokia i over 10 år om, hvad der er op og ned i denne sag.
Preben Kjær Kristensen har for nylig skrevet et baggrundsblogindlæg om Patentdomstolen her på Computerworld, og han forklarer, at uanset om tilmeldingen til Patentdomstolen ender i en folkeafstemningen eller ej, så får domstolen store konsekvenser for danske it-virksomheder.
"Der er ingen tvivl om, at vi med Patentdomstolen vil få et langt mere patenthavervenligt system, som vil gøre det nemmere og ikke mindst billigere at få udstedt sine patenter," siger Preben Kjær Kristensen.
Flere fordele end ulemper
Set fra patenthavernes synspunkt er der flere fordele end ulemper for beskyttelse af sit patent ved en tilslutning til Patentdomstolen, efter man først har fået sine patenter igennem EPO (European Patent Office).
Helt overordnet peger Preben Kjær Kristensen på, at virksomhederne først og fremmest sparer penge ved en tilslutning, fordi de kan håndhæve deres patenter i 25 lande til en pris, der ligger langt under, hvad det i dag koster at få patentet udstedt særskilt i alle 25 lande.
"Derfor skal danske virksomheder med aktiviteter i udlandet, der i dag ikke har patenter, nok overveje, om det var på tide at beskytte deres produkter igennem et patent," vurderer Preben Kjær Kristensen.
"I nogle industrier, eksempelvis bilindustrien, vil det dog ikke give mening med patenter i mange lande, da det typisk vil være nok at patentere i bilproducerende lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige," fortsætter han.
Han fremhæver samtidig, at andre fordele ved indførelsen af Patentdomstolen kunne være hurtigere sagsafklaring, da en tilslutning til Patentdomstolen betyder, at en tvist som udgangspunkt afgøres maksimalt inden for et ét år.
"Hvis man som anklaget godt ved, at man ikke står stærkt i en krænkelsessag, så er det jo klart, at man er interesseret i, at sagen trækker ud, fordi ens konkurrent kan få et fogedforbud mod ens produkt," forklarer Preben Kjær Kristensen.
Stor ulempe ved ordningen
Men der er også nogle ulemper med Patentdomstolen set igennem danske patenthaveres øjne.
Her er ulemperne ved at tilslutte sig Patentdomstolen
"Ligesom det vil være nemmere for danske virksomheder at håndhæve patenter i udlandet, så vil udenlandske virksomheder også få nemmere ved at håndhæve deres patenter i Danmark, hvis vi tilslutter os ordningen," fortæller Preben Kjær Kristensen.
Han siger, at det vil betyde, at der vil komme flere patenter i de kommende år, som potentielt kan skade danske innovatører, som i dag ikke har patenter.
Betyder det så, at det kan være en fordel for danske virksomheder, hvis vi ikke tilslutter os Patentdomstolen?
"Ja, hvis man skal være lidt kynisk, så kan man sige, at specielt små og mellemstore virksomheder, som ikke selv patenterer, kan godt have interesse i, at vi ikke kommer med," svarer Preben Kjær Kristensen.
Han forklarer sit udsagn med, at danske virksomheder selv kan tilmelde sig ordningen og dermed få fordelen af at have sit patent beskyttet igennem Patentdomstolen ude i Europa, mens det altså bliver dyrt for en udenlandsk virksomhed særskilt at få udstedt og håndhæve sit patent i Danmark.
Kommer patenttroldene?
Et af de skrækscenarier, der bliver opstillet, hvis Danmark tilmelder sig Patentdomstolen, er, at vi vil blive oversvømmet med såkaldte patenttrolde, som for små penge kan få håndhævet deres patenter i Danmark.
En patenttrold er typisk en virksomhed uden den helt store produktportefølje, som til gengæld har specialiseret sig i at rage patenter til sig med henblik på senere søgsmål, som igen fører til fogedforbud og produktionsstop, hvor patenttrolden ofte er interesseret i et økonomisk forlig.
It-fagforeningen HK/Samdata nævner over for Computerworld, at en undersøgelse fra USA har vist, at amerikanske patenttrolde hvert år koster 160 milliarder kroner i patent-retssager i sagsomkostninger, selvom patenttroldene ikke altid vinder sagerne.
At Danmark skulle blive oversvømmet af patenttrolde i samme kaliber, hvis vi tilmelder os Patentdomstolen, er Preben Kjær Kristensen dog ikke helt enig i.
"Der er stadig rimelig stor forskel på USA og Danmark med hensyn til de økonomiske gevinster, som en trold kan opnå," siger han og fortsætter:
"Man skal også huske på, at det koster penge at anlægge en sag, og når det kommer til danske virksomheder, så er det tvivlsomt, om det overhovedet kan betale sig at anlægge en sag mod en lille virksomhed uden de store penge," vurderer Preben Kjær Kristensen.
Du kan læse mere baggrundsinformation om Patentdomstolen her, og du kan læse mere om den politiske proces omkring Patentdomstolen her.
