Danmarks tilslutning til EU-patentdomstolen står og falder i første omgang med, at de EU-fjendtlige partier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, ombestemmer sig og bakker op om tilslutningen.
Ellers ryger Danmarks tilslutning til EU-patentdomstolen til folkeafstemning søndag den 25. maj, fortalte statsminister Helle Thornings-Schmidt (S) i dag i sin tale ved Folketingets åbning.
Årsagen til folkeafstemningen er, at når Danmark afgiver suverænitet til en overnational myndighed som Den Europæiske Patentdomstol, skal der være opbakning fra fem sjettedele af Folketinget, og der er der ikke i denne sag.
Prisforskellen på, om man skal søge ét sted eller 28 steder, kan løbe op i en kvart million kroner.
Men der er også en lang række andre ting, som kan blive afgørende for, om Danmark bør tilslutte sig EU-patentdomstolen eller ej.
30 års patent-kamp
Direktør i it-brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard, der i øvrigt også er vicepræsident i den europæiske it-organisation Digital Europe, anbefaler på det kraftigste danskerne at stemme 'ja' til EU-patentdomstolen, hvis det kommer så vidt, at tilslutningen kommer til en folkeafstemning.
"Vi har haft tre årtiers kamp for at gøre det nemmere at søge patent i Europa, og det vil det helt sikkert blive med EU-patentdomstolen," forklarer han til Computerworld.
At det bliver nemmere skyldes, at en samlet EU-patentdomstol vil kunne give eksempelvis en dansk virksomhed patenter i alle 28 EU-lande på én gang, frem for at virksomheden som i dag skal søge patent 28 forskellige steder.
Undgå bøvl og bureaukrati
"På den måde kan den innovative virksomhed koncentrere sig om at bruge kræfterne på at udvikle og forfine produkter frem for at skulle bruge krudtet på bøvl og bureaukrati," forklarer Morten Bangsgaard.
Derfor skal vi stemme nej til EU-patentdomstolen
Han fortæller, at danske virksomheder ud over bekvemmeligheden også vil spare en masse penge på den fælles patentmyndighed, som med et slag kan gøre danske virksomheder lukrative på det helt store verdensmarked.
Det vil sige, at med et EU-patent i hånden vil det givetvis også være nemmere at slå igennem på det asiatiske og amerikanske marked i Morten Bangsgaards optik.
"Derfor opfordrer jeg alle danskere, der går op i vækst og danske arbejdspladser, til at stemme 'ja' den 25. maj. Et 'nej' vil være et stort skridt i den forkerte retning," forklarer IT-Branchen-direktøren med fingeren på den europæiske puls.
En folkeafstemning om tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol kan dog afværges, hvis Dansk Folkeparti og/eller Enhedslisten ombestemmer sig.
Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, har ifølge Berlingske Tidende gjort det klart, at han er parat til at forhandle om støtte til patentdomstolen, hvis regeringen med Helle Thorning-Schmidt i stedet vil give partiet indflydelse på andre EU-områder som eksempelvis bankunionen.
Et 'nej' er ingen katastrofe
Hos Enhedslisten er man derimod ikke villig til at sætte sig til forhandlingsbordet.
"Først og fremmest vil jeg gerne lige fremhæve, at patenter ikke kun er til for at undgå tyveri. Patenter bliver også oprettet af firmaer, der kan blokere markedet for, at konkurrenter kommer ind," forklarer Per Clausen, medlem af Europaudvalget for Enhedslisten, til Computerworld.
Han fortæller, at hvis det skulle blive et 'nej' til EU-patentdomstolen, så vil det næppe være en katastrofe for danske virksomheder ifølge Per Clausen, fordi de efterfølgende bare kan tilslutte sig Den Europæiske Patentdomstol.
"Så vidt, jeg forstår, så er patentdomstolen åben for alle," lyder det fra Per Clausen, som nævner, at forskellen på at tilmelde sig eller ej består i, om patentsager skal afprøves på EU-niveau med eksempelvis rumænsk domspraksis eller ved danske domstole.
"Jeg mener desuden grundlæggende, at vi får en bedre og sundere udvikling, hvis vi baserer vores produktudvikling på en så høj grad af vidensdeling som muligt frem for, at man fokuserer meget på patenter på eksempelvis it-området," runder han af.
Læs også:
Softwarepatenter i centrum af dansk regeringsopgør
