Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb

Den nye offentlighedslov er blevet stærkt udskældt for dens muligheder for lukkethed hos myndigheder. Men it-systemerne skal faktisk være bedre, hedder det i loven.

Artikel top billede

Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

"Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger."

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

"Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1)."

Og et andet sted står der:

"Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi".

Slut med it-undskyldninger

Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt - faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Aktindsigtsknappen er opfundet

Hos cBrain er administrerende direktør Per Tejs Knudsen positiv overfor den direkte indskrivning af it i offentlighedsloven.

"Vi har oplevet en udvikling hen imod, at myndigheder kræver bedre kvalitet og effektivitet på området, hvor it spiller en afgørende rolle," siger Per Tejs Knudsen.

Han forklarer, at digitaliseringen er nøglen til at skabe bedre dokumentation af sagsbehandlingen.

Hos cBrain, der leverer ESDH-systemer til ni ministerier, har systemet ligefrem indbygget en såkaldt aktindsigtsknap, som generer et forslag til de dokumenter, som skal sendes afhængig af konkrete anmodninger om aktindsigt.

"Derefter skal der selvfølgelig en manuel gennemgang til, men så har myndigheder bedre dokumentation for arbejdsgangen og kan gå tilbage og se, hvilke dokumenter der er valgt og fravalgt," udtaler Per Tejs Knudsen.

Interessen for bedre it-redskaber på området har været stor - ikke blot fordi man vil sikre sig bedre kvalitet, herunder sikre at man får udleveret alle de dokumenter, som man skal - men også fordi det er en relativt stor arbejdsbyrde ude hos myndighederne at behandle aktindsigtsanmodninger, forklarer Per Tejs Knudsen.

Opdateret med kommentar fra forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

Han forklarer, at § 1, stk. 2 i loven betyder, "at myndigheder skal tage højde for offentlighedsloven ved etablering og udvikling af nye it-systemer".

"Databaser skal for eksempel indrettes, så det er muligt ved få og enkle kommandoer at foretage dataudtræk (offentlighedslovens § 11)," oplyser han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Forsikrings- og pensionsakademiet A/S

    IT-teknisk profil

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Svanemøllen

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS