Udskældt ny lov skærper krav til it-indkøb

Den nye offentlighedslov er blevet stærkt udskældt for dens muligheder for lukkethed hos myndigheder. Men it-systemerne skal faktisk være bedre, hedder det i loven.

Artikel top billede

Umiddelbart ligger en offentlighedslov måske ikke øverst i bunken over de love, som landets it-chefer hos regioner, kommuner og staten læser.

Men faktisk omtaler den nye offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, direkte krav til nye it-systemer.

Således hedder det i den nye lov:

"Myndigheder m.v., der er omfattet af loven, skal sørge for, at det i stk. 1 nævnte hensyn til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved valg, etablering og udvikling af nye it-løsninger."

Eller lidt mere mundret: Nye it-systemer skal kunne leve op til krav om åbenhed.

Det offentlige køber hvert år it for cirka 18 milliarder kroner.

I bemærkningerne til loven hedder det videre:

"Der foreslås som noget nyt indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. I tilknytning hertil foreslås, at myndighederne m.v. skal sørge for, at hensynet til åbenhed i videst muligt omfang varetages ved etablering m.v. af nye it-løsninger (lovforslagets § 1)."

Og et andet sted står der:

"Forslaget om en ny offentlighedslov skal bl.a. ses i lyset af, at den gældende offentlighedslov fra 1985 er blevet til på et tidspunkt, hvor digital kommunikation ikke spillede den samme rolle som i nutidens samfund, og at det er væsentligt, at offentlighedsloven er i tråd med den øgede brug af moderne informationsteknologi".

Slut med it-undskyldninger

Igennem årene har der da også været historier fremme om journalister, der er blevet mødt med store regninger, såfremt der skulle trækkes data ud af et system.

Afgørelser er også blevet sendt i papirform, selvom de er blevet udbedt i elektronisk format, fordi myndighederne ikke havde mulighed for at sende de digitale dokumenter sikkert nok.

Faktisk har myndigheder også meddelt, at de ikke har haft mulighed for at søge i visse it-systemer og på den måde identificere dokumenter, som der blev ønsket aktindsigt i.

Men det bør altså være slut i fremtiden med den nye lov. Eller i hvert fald på sigt blive udfaset.

Offentlighedsloven er blevet meget udskældt, fordi den lukker ned for indsigt i flere forskellige områder, særligt i relation til ministre.

Omvendt har man slået på, at loven udvider mulighederne for aktindsigt i offentlige virksomheder.

Men siden er det så kommet frem, at Justitsministeriet har undtaget eksempelvis kommunernes it-selskab Kombit og SKI, hvorigennem der købes ind for milliarder af kroner it hvert år.

Ergo kan man ikke søge aktindsigt i dokumenter hos hverken Kombit eller SKI.

Imidlertid er man hos andre myndigheder klar til åbenhed via aktindsigt - faktisk er aktindsigtsknappen opfundet, fortæller en it-leverandør på området.

Aktindsigtsknappen er opfundet

Hos cBrain er administrerende direktør Per Tejs Knudsen positiv overfor den direkte indskrivning af it i offentlighedsloven.

"Vi har oplevet en udvikling hen imod, at myndigheder kræver bedre kvalitet og effektivitet på området, hvor it spiller en afgørende rolle," siger Per Tejs Knudsen.

Han forklarer, at digitaliseringen er nøglen til at skabe bedre dokumentation af sagsbehandlingen.

Hos cBrain, der leverer ESDH-systemer til ni ministerier, har systemet ligefrem indbygget en såkaldt aktindsigtsknap, som generer et forslag til de dokumenter, som skal sendes afhængig af konkrete anmodninger om aktindsigt.

"Derefter skal der selvfølgelig en manuel gennemgang til, men så har myndigheder bedre dokumentation for arbejdsgangen og kan gå tilbage og se, hvilke dokumenter der er valgt og fravalgt," udtaler Per Tejs Knudsen.

Interessen for bedre it-redskaber på området har været stor - ikke blot fordi man vil sikre sig bedre kvalitet, herunder sikre at man får udleveret alle de dokumenter, som man skal - men også fordi det er en relativt stor arbejdsbyrde ude hos myndighederne at behandle aktindsigtsanmodninger, forklarer Per Tejs Knudsen.

Opdateret med kommentar fra forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole.

Han forklarer, at § 1, stk. 2 i loven betyder, "at myndigheder skal tage højde for offentlighedsloven ved etablering og udvikling af nye it-systemer".

"Databaser skal for eksempel indrettes, så det er muligt ved få og enkle kommandoer at foretage dataudtræk (offentlighedslovens § 11)," oplyser han.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S