Voldsomme tømmermænd: Sådan forløb nytårs-nedbruddet hos Post Danmark

Post Danmarks it-teknikere måtte trække i arbejdstøjet tidligt nytårsmorgen på grund af en brand i et svensk datacenter.

Artikel top billede

Post Danmarks it-teknikere vågnede nytårsmorgen til mere end blot almindelige tømmermænd.

En brand, hos datacenter-leverandøren for moderselskabet PostNord betød, at postdanmark.dk røg i hegnet med et brag.

"Vi blev hurtigt friske om morgenen nytårsdag. Det var jo omkring klokken 00.30, branden ramte," fortæller Herman Petersson, der er it-chef i Post Danmark.

Selv om nytårsmorgen stod på brat opvågning, kunne de danske teknikere hurtigt etablere en midlertidig hjemmeside, der afløste de ramte systemer.

Virksomhedens backend-servere, der indeholder hjemmesidens bagvedliggende data, snurrede sig nemlig fortsat ind i det nye år i rackskabe placeret i Danmark.

Sådan blev midlertidig løsning banket sammen

Selv om det danske og svenske postvæsen fusionerede i 2009, drifter Post Danmark stadig selv en lang række tjenester internt i Danmark.

Her bruger virksomheden leverandøren Atos, som blandt andet sørger for at holde Post Danmarks backend-servere i luften.

"Det betød, at vi kunne oprette en midlertidig hjemmeside, som stadig kører lige nu, hvor vi har etableret links til en række services. Blandt andet track and trace til danske pakker fra danske leverandører med danske stregkoder," siger Herman Petersson.

Nordisk track and trace blev dog berørt. Det gjaldt leverancer af norske, finske og svenske pakker, som ikke kunne spores på grund af branden, oplyser it-chefen.

Selv om branden i det svenske datacenter betød, at hjemmesiden blev utilgængelig for kunderne, kunne de danske borgere stadig tjekke leverancen af deres pakker gennem Post Danmarks mobile app.

Redundans rækker kun et stykke ad vejen

Selv om en lang række af PostNords servere i det svenske datacenter var spejlet på forskellige systemer og var oprettet med redundans, hjalp det ikke i dette tilfælde, fordi branden væltede alt i centeret.

"Der er redundans på serverne internt i datacenteret, men vi har ikke et helt spejlet datacenter et andet sted, når det kommer til frontend-serverne. Men flere af backend-systemerne, som er kritiske produktions-systemer, har vi fysisk og lokations redundans på."

Heldigt at branden kom nytårsmorgen

Selv om systemerne væltede, og det krævede en ekstra indsats at få systemerne midlertidigt i luften igen, er Herman Petersson positiv omkring hændelsen.

"Det var heldigt, at det var netop denne dag, da det nok er de færreste, der vælger at gå på postdanmark.dk nytårsmorgen," siger Herman Petersson og tilføjer:

"Jeg forventer, at vi er fuldt kørende igen i denne uge. Så har jeg ikke sagt for meget."

Læs også:
Post Danmarks webside sendes i hegnet af brand

Læses lige nu

    Annonce

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S