Da anden verdenskrig sluttede, gik den vilde skattejagt ind. Ikke kun efter nazi-guld og stjålne kunstskatte, men i lige så høj grad efter raketeksperter. For mens russerne og amerikanerne havde raketter i arsenalerne der i sidste ende besejrede Tyskland, så havde de hverken teknologi eller teknikere der kunne måle sig med tyskernes V1 og V2 teknologi.
Raketter badet i blod
Tyskernes raketteknologi og fremmeste raketforskere var godt nok vædet i blodet fra tusindvis af dræbte slavearbejdere på det hemmelige underjordiske Mittelwerke, hvor tvangsarbejderne sled over samlebåndene i minegange med deres hængte medfanger dinglende i hovedhøjde, men på den anden side var resultaterne for gode til at ignorere.
Så amerikanerne pakkede titusindvis af stumper ned fra Mittelwerke, rekrutterede Tysklands fremmeste raketingeniør og lederen af Mittelwerke Wernher von Braun og efterlod kun gabene tomme minegange til russerne, som egentligt havde den hemmelige base i deres sektor i det besatte Tyskland.
En ægte Dr. Strangelove
Ironisk nok er det russerne, som dermed må starte med blot stumperne af nazi-tysklands overlegne raketteknologi, der for alvor ser perspektivet i raketteknologien kombineret med atombomber - mens amerikanerne blot parkerer den ekstremt dygtige Wernher von Braun på en ørkenbase og senere som raket- og fremtidsekspert på Disney-tv samt model for film-karakteren Dr. Strangelove (!!).
Men historien er langt mere omfattende, kompliceret og spændende end som så og involverer også rumhunde, spionfly, kosmonauter, amerikanske senatorer med præsidentambitioner, russiske kup og tvangsarbejdere.
Heldigvis formår historikeren Matthew Brzezinski at holde historien vedkommende og give det komplette billede af hvordan videnskab, personlige ambitioner og storpolitik konstant flettes sammen i den koldeste del af den kolde krig.
Jeg læste i hvert fald de 344 sider som en spændingsroman og nød specielt indblikkene i den til tider absurde russiske del af historien om kapløbet om rummet.
Matthew Brzezinski, Kapløb om rummet. Udkom på TV2 forlag i 2007. I alt 344 sider. Anmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk
