Sådan kan du se om der er mobilhuller i dit område

En ny app skal finde huller i mobildækningen i Danmark. Sådan kan du være med til kortlægningen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Du har med garanti oplevet huller i mobildækningen i Danmark.

Hvor hullerne lige præcis befinder sig, ved ingen med sikkerhed.

Men en nyudviklet app skal nu kortlægge de områder, hvor mobilforbindelsen dør.

Den er blevet døbt Mobilog, og ved at registrere signalstyrken på din telefon kan app'en bygge en profil over mobildækningen.

App'en er udviklet af Erhvervsstyrelsen, der også samler informationerne.

Når der er indsamlet nok data, vil Erhvervsstyrelsen analysere data og nærmere overveje, hvorledes dataene kan gøres tilgængelige i en overskuelig form.

Det kunne eksempelvis være via et Danmarkskort med hul-oversigt.

App'en kan også se, hvilke telefoner der er gode eller dårlige til at fange signalet.

"Et forventet resultat kunne være, at dataene kan vise, hvilke mobiltelefoner der er de bedste til at modtage signaler," skriver styrelsen på sin webside.

Erhvervsstyrelsen får ikke adgang til private data om den individuelle bruger af Mobilog, men anvender telefonens id som reference.

Et id registrerer signalstyrke, tidspunktet for målingen, operatørnetværket, netværkstypen, positionen, celle-id samt mobiltelefonens producent, model og software-version.

Testkommune klar

Ringkøbing-Skjern-kommune er udset til at være testpiloter for app'en. Det skriver dr.dk.

"Vi kører det her som et pilotprojekt. Det kan godt være, at den skal spredes til andre kommuner, hvis vi kan bruge data til noget," fortæller Nikolaj Koch fra Erhvervsstyrelsen, der har udviklet app'en til dr.dk.

Der er udvalgt et testpanel på små 1.000 brugere, som skal installere Mobilog og sende informationer til styrelsen.

500 personer er allerede gået i gang med projektet, og resten hopper om bord på projektet i de kommende måneder.

Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs også:
Kæmpe overblik: Her er den store mobil-krig i 2014

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Her er app-udviklernes foretrukne platforme

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems