Efter 50 års indsats for it-branchen: Computerworlds stifter er død

Det er få af os forundt at påvirke en branche i 50 år - men Pat McGovern formåede det. På sin helt egen måde.

Artikel top billede

(Foto: Bryce Vickmark/WpN / ? Bryce Vickmak/WpN)

Du har sandsynligvis aldrig hørt om Patrick "Pat" McGovern, men hans indsats og vision skabte både Computerworld, PC World, MacWorld, analysefirmaet IDC og mange andre.

Pat døde forleden i en alder af blot 76 år i Palo Alto i Californien, men det hele begyndte for 50 år siden. For i 1964, efter at have færdiggjort sin uddannelse fra det kendte MIT i 1959, stiftede Pat International Data Group, det firma som i 1967 for første gang udgav Computerworld i USA.

1964 lyder måske ikke af så længe siden, men i teknologi-år taler vi om flere menneskealdre. Og igennem årene stod Pat bag en ekspansion, som ultimativt fik IDG's brands ud i så forskellige lande som Indien, Kina, Danmark, Sverige og Iran - i alt når IDG's brands 280 millioner mennesker i 97 lande.

Uanset om de enkelte lande var direkte ejet af IDG's hovedkontor i Boston eller såkaldte licenstagere, var værdierne klare og baseret på Pats vision om, at teknologien er en positiv forandringskraft for menneskeheden. Det er således ikke en tilfældighed, at IDG's firma-værdi nummer ét fortsat er at levere information om teknologi af højest mulige kvalitet.

Fokus på viden og forretning

Pat, som indtil for nylig tog aktiv del i IDG's fremtid, var også helt og aldeles overbevist om fordelene ved decentralisering og vidensdeling. Og levede efter det.

Det mærkede jeg personligt, da jeg efter kort tid hos IDG, Computerworlds daværende moderselskab, endte som keynote-speaker til en global konference for salgs- og redaktionsledere - med Pat på forreste række.

For måske udgjorde Danmark blot en dråbe i havet i den store Computerworld-forretning, men ideerne og visionerne var vigtigere end firma-skabte hierarkier.

Det, sammen med Pats gavmildhed i form af donationer som f.eks. det 350 millioner dollar store hjerneforskningscenter på MIT, gjorde IDG og Computerworld til et sted, man var stolt af at arbejde - også selv om forbindelsen, efter Jobindex' køb af Computerworld i Danmark, er mindre direkte.

Med sin vision og sin decentraliserede ledelsesstil skabte Pat et verdensomspændende forretnings- og videnssystem - og rejste i mange år selv rundt til de enkelte lande for at mødes med medarbejdere og chefer lokalt.

Og havde han ikke tid til at kigge forbi, fik man i stedet en note med ros - altid trykt på Pats eget papir, som med en farvestrålende regnbue i toppen altid startede med "GOOD NEWS!". Ofte trak man lidt på smilebåndet af brevet, men det virkede - og selv i lande langt fra hovedkontoret var Pat McGovern altid bare Pat.

Nyheden om Pats død er langt fra good news, men til gengæld fik Pat igennem 50 års konstant arbejde for udbredelsen af kendskabet til it skabt et unikt eftermæle, som er få forundt.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S