Apple-brugerne helt vilde: Så mange har hentet iOS 7

Ny opgørelse viser, hvor mange brugere af iPhone og iPad der har hentet Apples iOS 7.

Artikel top billede

Det er kun seks måneder siden, at Apple frigav iOS 7, men denne version af styresystemet er nu installeret på 87 procent af alle iOS-enheder, hvoraf en pæn del formentlig også har opdateret til iOS 7.1.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Apple, hvor man også kan se, at iOS 6 nu er at finde på omkring 11 procent af enhederne, mens de sidste to procent af iOS-enhederne kører med tidligere versioner af styresystemet.

Det er ganske imponerende, at iOS 7 nu er installeret på så mange Apple-enheder - ikke mindst hvis man sammenligner med, hvor lang tid det typisk tager, før nye versioner af Android finder vej til brugernes smartphones og tablets.

Det er et problem, som Google i øvrigt nu har planer om at gøre noget ved.

iOS 7 har bragt både godt og skidt

Men Apple-brugerne har nu også haft deres udfordringer med iOS 7, selv om de fleste altså nu har fået denne version installeret.

Styresystemet iOS 7 er af Apples administrerende direktør, Tim Cook, blevet kaldt "den største ændring siden introduktionen af iPhonen", og det er ikke grebet helt ud af den blå luft.

Denne version introducerede blandt andet en helt ny brugergrænseflade, betydelige ændringer af Meddelelsescenter og et helt nyt Kontrolcenter. Derudover blev flere Apple-apps redesignet med iOS 7.

De mange grafiske ændringer har delt vandene, og iOS 7, der er designet til den nyeste Apple-hardware, har betydet, at særligt iPhone 4 pludselig blev alt for langsom og sløv i optrækket.

Blandt andet oplevede mange, at det var svært at besvare opkald, og at det hakkede, når man skrev beskeder.

De fleste problemer blev dog løst, da Apple i sidste måned [url=frigav iOS 7.1:

"iPhone 4-brugere vil nyde godt af forbedrede reaktioner og performance," lovede Apple blandt andet med denne mindre opdatering af iOS 7, der også introducerede Apples nye CarPlay, der lader de velkendte iOS-ikoner og -apps blive integreret i bilens digitale display.

Du kan hente den seneste version af iOS ved Indstillinger, Generelt og Softwareopdatering på din iPhone, iPad eller iPod Touch.

Du kan også hente softwaren via iTunes på din computer.

Læs også:

En måned med iOS 7: Genialt eller gumpetungt?

Apple klar med nyt iOS til din iPhone - hent det her

Her er de store nyheder i iOS 7.1 til din iPhone og iPad

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Vil du arbejde med data science i FE?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S