Derfor er danske internethastigheder et utroværdigt skønmaleri

En teleforsker har kigget på den danske internet-kortlægning og hævder, at hastighederne i mange tilfælde er teoretiske og dermed utroværdige.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Når man kigger på de danske internethastigheder på Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning, kigger man på et utroværdigt overblikskort.

Det hævder teleforsker Michael Jensen fra Aalborg Universitet over for Kommunernes IT Magasin (KIT). Hastighederne er teleselskabernes egne indrapporteringer til Erhvervsstyrelsen. 

"De hastigheder, som teleselskaberne indberetter, er i visse tilfælde teoretisk beregnede maksimumhastigheder. Problemet er, at vi ikke ved, hvornår der er tale om teoretiske maksimumhastigheder, og hvornår der ikke er," forklarer Michael Jensen til KIT-magasinet.

Utroværdige upload-hastigheder

Han hævder eksempelvis, at når et TDC-datterselskab indberetter 100 Mbit/s-upload via kabel-tv, så er den hastighed teoretisk, fordi det forudsætter, at der kun er én husstand i det givne område, der uploader med 100 Mbit/s.

"Dermed bliver der en usikkerhed mellem hastighederne i Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning og de hastigheder, som telekunderne rent faktisk oplever, og det gør bredbåndskortlægningen utroværdig," udtaler Michael Jensen til KIT-magasinet.

Chefkonsulent Morten Kristiansen fra Erhvervsstyrelsen fortæller til Computerworld, at styrelsen rigtigt nok modtager data fra teleselskaberne.

"Men data indgår først i kortlægningen, efter de er blevet kvalitetssikrede, og efter Erhvervsstyrelsen selv har foretaget en samlet beregning på baggrund af dem," forklarer Morten Kristiansen. 

Fiber- eller feberdrøm?

Teleforsker Michael Jensen hæfter sig desuden ved bredbåndskortlægningens begreb 'tilgængelighed', når det drejer sig om fiber.

Det skyldes, at hvis der i nærheden af en ejendom er gravet en fiber eller et tomrør ned i vejen, eller det kan gøres tilgængeligt med en såkaldt "beskeden graveindsats", så kan teleselskaberne vælge at indberette det, som om at højhastighedsfiberen er 'tilgængelig'.

Dette er tilfældet, også selv om fiberen hverken udbydes som en service eller er rullet helt ind i huset

I den sammenhæng pointerer Michael Jensen, at det er uklart, om tilgængeligheden også sikrer kunderne den lovede kapacitet, eller om de skal dele den med andre kunder.

Ikke godt nok

"Danmark som nation bliver nødt til at erkende, at de værktøjer, der bruges til den danske bredbåndskortlægning og som kortlægger de forskellige bredbåndshastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020, som er med i regeringens vækstplan, ikke er gode nok," er Michael Jensens konklusion.

Han foreslår, at kommunerne supplerer bredbåndskortlægningen med deres egne målinger.

På den måde skulle uafhængig forskning kunne supplere kortlægningen og dermed skabe et mere retvisende billede af de egentlige internet-hastigheder og -muligheder i Danmark.

Læs også:
Du surfer for meget: Københavnske kunder presser YouSees net i bund

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network