Den eneste computer i verden, der kan løse komplekse problemer, som den ikke har været stillet over for tidligere, i real-tid og med samme energiforbrug som en 20 watt lyspære, er den menneskelige hjerne.
Man kan derfor med fordel lade sig inspirere af den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på, når man skal designe en ny computer.
Sådan lyder det fra et forskerhold fra det amerikanske Sandia National Laboratories, der nu vil forsøge at bygge en computer, der fungerer på samme måde som hjernen fremfor som en traditionel computer.
"Nutidens computer er fantastiske til bogholderi og til at løse problemer, der kan beskrives med differential-ligninger, men de dur ikke til at finde nye mønstre, være fornuftige eller til at træffe kløgtige beslutninger," lyder det fra John Wagner, der forsker i kognitive videnskaber.
Hvad med den sunde fornuft?
Han peger på, at de computere, som vi i dag kender, heller ikke kan finde ud af tvetydighed eller at træffe valg baseret på sund fornuft, rimelighed eller lignende.
Det har fået forskerholdet til at kigge på såkaldt neuro-computing og hvilken arkitektur og hvilke devices, der ville kunne anvendes til denne nye måde at anvende og designe computere på.
"Med konventionelle computere kan man udelukkende foretage konkrete beregninger."
"Men med neuro-computation kan man inddrage historie - altså hukommelse - ud fra den måde, hvorpå det designes ind i systemet, og ud fra dette få computeren til at komme med forudsigelser om de ting, der ville komme til at ske," siger forsker Murat Okandan.
Ifølge forskerholdet vil systemer baseret på neuro-computing eksempelvis være langt bedre til at tackle big data-opgaver, fordi systemet kan anvende dets 'sunde fornuft.'
Ligeledes vil computere, der fungerer mere som den menneskelige hjerne, være langt bedre til at håndtere eksempelvis ubemandede droner, robotter, sensorer og lignende, fordi de vil være i stand til at finde mønstre og anormaliteter og dernæst 'fornemme,' hvad der er rigtigt og forkert at gøre.
Sådan skal neuro-computeren fungere
Ifølge forskerne er de konventionelle computere i dag mest af alt bare store regnemaskiner med en central processor og noget memory, hvor programmer og data kan lagres.
Computeren kan dernæst modtage en ordre fra programmet og via den lagrede data udføre ordren et skridt af gangen. Sådan helt basalt.
Forskernes neuro-computer opfører sig helt anderledes.
Alt på samme sted
Med metoden skal computeren nemlig designes til at koble beregning og storage sammen i den samme netværks-arkitektur.
"Det betyder, at de dele, der beregner data, er de samme dele, der opbevarer data. Processen vil altså ikke foregå med et skridt-ad-gangen som i en konventionel computer. Det hele vil blive beregnet på én gang, og det vil gøre computeren meget hurtig og meget energi-effektiv," siger John Wagner.
Forskerne tror på, at de kan være klar med de første konkrete eksempler på den nye arkitektur-type inden for et par år.
Det vil ganske vist blive simple eksempler. Mere avancerede systemer vil stadig ligge mange år ude i fremtiden, vurderer de.
Læs også:
CPU bygget efter menneskehjernen - 9.000 gange hurtigere end en pc
