For et år siden syndede jeg. Jeg ser mig selv som en ægte Windows-elsker, men alligevel endte jeg med at købe en Macbook Air. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne være kritisk over for systemet uden at have prøvet det.
Og jeg elskede den maskine. Den havde sine fejl og mangler, og det var irriterende, at jeg ikke kunne bruge visse programmer på den, men det var - og er - en genial bærbar at have med på farten.
Men en sommernat sidste sommer fik jeg den stjålet. Jeg endte efterfølgende med at købe en Surface Pro 2, hvilken jeg er endnu mere tilfreds med. Men alle bærbare computere, jeg efterfølgende har haft i hænderne, har manglet et eller andet. Noget lethed, noget lækkerhed og en nærmest uvirkelig batterilevetid.
Først nu, hvor jeg sidder med Samsungs tynde ATIV Book 9 Plus ultrabook, har jeg fundet, hvad jeg savnede på Air'en. Forskellen er bare, at jeg igen er hjemme i mit trygge Windows-univers.
Den her anmeldelse skal selvfølgelig ikke handle om Macbook Air. Men det er vigtigt at pointere, hvad det er, Samsungs ultrabook skal konkurrere mod - for Samsung skjuler det på ingen måde selv.
Med sit slanke og strømlinede design, den store trackpad og det nærmest Duracell-agtige batteri, er Apples Air den umiddelbare konkurrent - selvfølgelig sammen med de mange andre Windows-brandede ultrabooks på markedet.
Og Samsungs ATIV Book 9 Plus er klart en af mine favoritter til at tage kampen op mod Apples lille maskine.
Slankt design
Designet på Samsung ATIV Book 9 Plus (fra nu af kaldet 9 Plus - hvorfor har Samsung dog valgt det navn?), er slankt og stilrent. Det er skåret ud i aluminium med en flot finish og uden dårlige sammensætninger eller skæve hjørner.
Overfladen har en flot metallisk blå farve, som skiller sig fornuftigt ud. Desværre har Samsung sat et logo både indeni og uden på computeren, og det bryder designet lidt. Det er synd, for designet er virkelig et af ultrabookens varemærker - specielt når nu den nærmeste konkurrent er Macbook Air, som er en af de bedst designede bærbare på markedet.
Samtlige stik sidder på maskinens to sider, hvilket indebærer 2 USB 3.0 stik, et strømstik, displaystik, audio- og mikrofonstik, Mini HDMI og mulighed for ethernet-adapter.
Under maskinens venstre side finder man også et slot til SD-kort - og for engang skyld er det ikke bare til et mini-SD. Et meget stort plus, da Mini-SD er væsentligt dyrere end "normale" SD-kort, når vi kommer op i de større mængder plads.
Det er skjult godt med et hængsel, som virker stabilt og ikke bare lige brækker af, hvis man er uheldig.
Skærmen er 13 tommer og har en relativt lille sort ramme, hvilket får skærmen til at virke større. På en Macbook Air er rammen noget større.
Under tastaturet sidder de normale klistermærker, som producenter altid klistrer på deres maskiner, men som heldigvis er til at pille af. Hvad der desværre ikke er til at pille af, er de påmalede mærkater for Samsungs "SideSync" og "HomeSync Lite"-services, som følger med maskinen. De sidder for evigt og skæmmer ultrabook'en.
Vidunderlig skærm
En af computerens klart største trækplastre er dens skærm. Med en skøn opløsning på 3200 x 1800 er vi oppe over Full HD, og det er kun få andre ultrabooks, som er på det høje niveau.
Og skærmen er flot. Flotte farver og en skarphed som lever op til den høje opløsning. 3200 x 1800 er midt imellem Full HD og Ultra HD (4K), og det er lidt blandet, hvad producenterne kalder standarden: 2K, QHD og Quad HD for blot at nævne nogle få, men flot er det i hvert fald på Samsungs 9 Plus.
Samtidig er skærmen touch, hvilket giver god mening med det medfølgende Windows 8.1. Selv i den meget høje opløsning er det stadig muligt at bruge fingrene ude i skrivebordsmiljøet, og i Modern UI-elementerne er det jo selvfølgelig givet.
Skærmen er helt igennem fantastisk - langt bedre at læse på end på en Macbook Air. Man må formode, at Apple snart kommer med en Air Retina, men indtil det sker, står Samsungs 9 Plus med førertrøjen.
Det er dog ikke alle programmer, som kan klare den høje opløsning. Sætter man opløsningen til 3200 x 1800, bliver alting meget, meget småt. I indstillinger kan man dog rette det til, så DPI'en bliver sat højere op, og det hele virker mindre småt (UI, ikoner og så videre), imens billeder og video stadig nyder godt af den høje opløsning.
Men det kan for eksempel Chrome ikke altid lide, og mange installationsprogrammer ser også underligt slørede ud.
Det samme problem optræder på Surface Pro 2, når man sætter DPI'en op.
Sløvt tastatur
Hvor Samsungs 9 Plus til gengæld ikke høster hæderspriser, er ved tastaturet. Det er et tyndt clicklet-tastatur med meget flade, baggrundsbelyste taster. Den har et fuldt qwerty-tastatur (selvfølgelig ingen numeriske taster), og F1-F12 har en række ekstrafunktioner.
Men det er langt fra altid, at jeg rammer de rigtige taster. Der er langt fra Samsungs ultrabooks tastatur til for eksempel Lenovos guddommelige taster. Selv Macbook Airs tastatur er bedre, hvilket ikke siger så lidt.
Det samme kan siges om trackpad'en. Den klarer det ganske fint og virker uden problemer til det, den egentlig skal. Men en trackpad skal så meget mere i 2014 end bare at pege og trykke - specielt med Windows 8 på harddisken.
Den giver selvfølgelig dobbeltfinger-scroll, og det fungerer fint i browsere, vinduer og lignende, og man kan trække winduer ind fra siden som på en touchskærm, hvis man slider fingeren ind fra venstre side, og man kan åbne charm-baren med højre.
Men samtidig er der steder, hvor dens evner ikke rækker, og hvor man forventer, at man kan bruge den.
For eksempel kan man på Startskærmen ikke bruge to fingre til at få "Apps" frem, hvilket ikke giver mening, når nu alle andre genveje virker.
Det er ikke noget, som en software-update ikke kan klare, og Samsung har også været gode til at opdatere deres bærbare. Da jeg første gang startede den op, var der 27 opdateringer til firmwaren i computeren, og det fik den til at køre meget bedre - blandt andet fik trackpad'en en opdatering, men der mangler stadig et eller andet.
Men faktisk brugte jeg næsten ikke touchpad'en. Langt det meste af tiden brugte jeg computerens touchskærm til at navigere rundt i systemet. Skærmen er stabil nok til ikke at vippe for meget, når man trykker på den, så oplevelsen af touchskærmen er god.
Det er langt fra alle, som synes, at en touchskærm på en bærbar er genial. Jeg har selv haft Surface Pro 2 i en længere periode, og jeg går nu og prikker til samtlige skærme, jeg møder.
Ydeevne og batteri
I den udlånte 9 Plus sidder der en fjerde generation af i5 processor fra Intel, og ydeevnen er imponerende, når vi har med så lille en computer at gøre.
Det er på ingen måde en gaming computer. Slet, slet ikke. Men jeg kunne uden problemer køre lette spil som League of Legends og World Of Warcraft på lav grafik: To spil som ikke just er blevet kendte på grund af deres gode grafik.
Køleren i maskinen kommer selvfølgelig på overarbejde, men på intet tidspunkt oplevede jeg, at den blev for varm at bruge.
Min brug af Samsungs 9 Plus var hele vejen igennem det samme, som både min gamle Air og min nuværende Surface Pro 2 kan håndtere. Og jeg har derfor intet at klandre den for.
Batterilevetiden på 9 Plus er, som den skal være: Samsung lover selv over 7 timers brug, og jeg kunne uden problemer bruge den i 7 timer til at skrive artikler og surfe på internettet med. Faktisk var der efter 7 timers let brug stadig 17 procent strøm endnu.
Det kunne godt være bedre. Ser vi på en af de nyeste Macbook Air, kommer batterilevetiden op mod de 10 timer, men det er et forkælet ønske og altså ikke et krav fra min side. 7 timer er rigeligt, især når den lader så hurtigt op, som den gør: 20 minutters opladning gav mig halvanden times strøm.
På harddisken finder du ud over Windows 8.1 også en del software fra Samsung. Jeg troede lidt, at vi var ovre de tider, hvor producenterne fylder deres computere med forud installeret software, som ingen bruger, men man lærer jo noget nyt hver dag.
Samsung kommer med deres egen musik- og videoafspiller, Norton Antivirus, Sidesync, som er et synkroniseringsværktøj mellem computer og Samsung-telefon og Samsungs MusicHub - deres egen streaming-tjeneste.
Alle programmer, som der reelt ikke er behov for, men som man skal bruge tid på at fjerne, hvis man ikke ønsker dem.
Konklusion
Samsungs ATIV Book 9 Plus er en af de absolut bedste ultrabooks på markedet, og man må tage hatten af for Samsung, som er gået en mere traditionel retning med ultrabook'en her i forhold til deres konkurrenter.
Næsten alle andre på markedet er gået kreative veje for at skille sig ud: Asus med deres Transformer-tablets, hvor man kan tage skærmen af og bruge den som en stor tablet, og Lenovo som har deres 360 graders vendbare skærm.
Samsung har bare lavet en bærbar. En god bærbar, som kan det, en bærbar skal kunne. Ganske enkelt.
Det eneste som Samsung har tilføjet, er en touchskærm, som sidder smukt oven på de to millioner pixels. Man kan ikke andet end at elske den skærm.
Hvor Samsung dog skulle have brugt et minut eller to mere er på keyboardet. Det kunne godt have været lidt mere solidt og knap så blødt. Alt for ofte måtte jeg gå tilbage for at rette en slåfejl eller lignende.
Der er selvfølgelig altid noget tilvænningstid ved ethvert tastatur, men efter en uge laver jeg stadig alt for mange tastefejl.
Nogle vil nok have det nemmere end mig, og det er jo som altid en smagssag. Det klassiske råd er at prøve maskinen i en butik, før du kaster de mange penge over skænken.
For prisen er noget høj. For en i5 version med 128 gigabyte harddisk skal du op at betale 9.100 kroner. Det er selvfølgelig et relativt beløb, når vi ser på andre ultrabooks i samme klasse, og har du allerede besluttet dig for en computer i den størrelse, er prisen nok ikke længere så vigtig.
Mangler du en bærbar, som har et stabilt batteri, en genial skærm til enten underholdning eller grafisk arbejde, en udmærket ydeevne (men som ikke evner grafisk tunge computerspil) og som gerne vil smide lidt ekstra på et godt og gennemført design, er Samsungs ATIV Book 9 Plus et rigtig godt produkt.
