Nu taler EPJ-systemerne sammen

Efter flere års tilløb kan de elektroniske patientjournaler i Århus, Fyns, Vejle og Viborg Amter med tilsammen 1,7 millioner danskere nu omsider kommunikere på tværs af amternes forskellige systemer. Løsningen er internetbaseret og fungerer via XML-standarden. Med den kan århusianske kirurger tjekke fynske patienters journaler på nettet.

Efter flere år, hvor de 13 amters elektroniske patientjournaler ikke har været i stand til at kommunikere med hinanden, har Fyns, Vejle, Viborg og Århus Amter med tilsammen 1,7 millioner indbyggere fået hul på EPJ-bylden.

Takket være et internetbaseret system kan de fire amters elektroniske patientjournaler nu læses på tværs af amtsgrænserne.

Det kunne ikke lade sig gøre tidligere, hvor læger på Skejby Sygehus i Århus for eksempel ikke kunne se i den elektroniske patientjournal for en patient fra Vejle, hvis han blev indlagt på Skejby.

Hjertekirurgisk afdeling på netop Skejby Sygehus bliver den første afdeling, der får lejlighed til at kigge i de elektroniske patientjournaler på tværs af amterne. Det skyldes, at afdelingen modtager mange patienter fra Jylland og Fyn.

- Vi høster frugten af et tæt samarbejde på tværs af amter, siger Jan Boye (K), amtsborgmester i Fyns Amt.

Forskellige systemer

Samarbejdet mellem de forskellige amters på EPJ-området har været vanskeliggjort af, at amterne havde valgt forskellige systemer, og det er den browserbaserede løsning, som sikrer, at de fire amter alligevel får glæde af hinandens patientjournaler.

De fire amter anvender SUP-metoden (Standardiseret Udtræk af Patientdata), som det privat-offentlige Medcom-samarbejde står bag. Med SUP-metoden - som Vejle og Viborg Amter har igangsat - behøver de forskellige amter hverken at benytte den samme type eller generation patientjournal.

SUP-løsningen fungerer ved, at data fra de enkelte patientjournaler overføres til en SUP-database via en landsdækkende XML-standard. Fra databasen kan de øvrige amter se journaler og patientoplysninger via en almindelig net-browser på en sikker måde.

Inden igangsættelsen har Vejle, Viborg og Århus Amter kørt pilotprojekter med tre epj-systemer fra IBM, B-data og CSC. IBM leverer SUP-databasen, mens B-Data leverer SUP-browserløsningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec