Forsinket og alt for dårligt.
Så hård lyder konklusionen fra Rigsrevisionen, efter revisorerne på eget initiativ har undersøgt it-løsningen Det fælles medicinkort (FMK).
"Rigsrevisionen vurderer, at Sundhedsministeriets, NSI's og regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK har været utilstrækkelig på afgørende punkter," bliver Rigsrevisionen konklusion indledt.
Her står NSI for myndigheden National Sundheds-it, der sammen med ministeriet og regionerne ellers skulle have sikret udviklingen af Det fælles medicinkort fra en fælles database til brug på tværs af sygehuse og hos praktiserende læger.
Projektet blev søsat, fordi især ældre patienter langtfra altid kan huske hvilke og hvor mange piller, de skal have. Dermed er risikoen for fejlmedicinering høj.
Trods en høj anvendelse af FMK medio 2014 konkluderer Rigsrevisionen, at det fulde potentiale langtfra et indfriet. Samtidig bliver det bemærket, at den samlede pris for FMK er ukendt.
Mangler god projektledelse
Systemet har været ude i gevaldige forsinkelser, og tilbage i 2012 blev systemet nomineret af Computerworld-læserne til Årets it-fuser grundet sin seriøse slingrekurs, hvilket også bliver fremhævet i Rigsrevisionens konklusion.
Her bliver det påpeget, at der har manglet tilstrækkelig projektledelse for at nå i mål herunder information om gevinster og omkostninger samt opfølgning på, hvad projektets partere egentlig er forpligtede til at levere på givne deadlines.
"Samlet set har det betydet, at der har manglet ledelseskraft, incitamenter og viden om programmets status til at sikre dets fremdrift," lyder det i konklusionen fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne.
Samtidig får it-sikkerheden i løsningen også drøje hug.
"Således har NSI ikke sikret tilstrækkeligt tilsyn med, hvem regionerne har givet adgang til følsomme persondata om borgernes medicin i FMK," skriver Rigsrevisionen.
Regionerne og Sundhedsministeriet undgår heller ikke kritik for henholdsvis manglende implementering/udbredelse og manglende sikring af rammerne for udviklingen.
DI: Lyt til kritikken
Kritikken går altså overordnet mere på udbredelsen og implementeringen snarere end den tekniske udvikling.
Hos Dansk Industris it-brancheforening ITEK opfordrer direktør Adam Lebech alle parter til at lytte på Rigsrevisionens kritik for at få projektet i mål.
"Både staten og regionerne bør tage rapportens kritik til efterretning og stramme op på ledelse og styring, som ifølge rapporten har været utilstrækkelig," lyder det i en pressemeddelelse fra ITEK med Adam Lebech som afsender.
Han understreger samtidig, at FMK-udbredelsen er yderst relevant på trods af Rigsrevisionens kritik.
"Vi er meget enige i Rigsrevisionens understregning af, at digitale løsninger kræver forståelse af brugernes arbejdssituation og skal være så brugervenlige som muligt. Men man skal skelne mellem ledelse af projektet og selve projektet. Projektet er godt, og det fælles medicinkort er et vigtigt redskab til bedre medicinsk behandling og højere patientsikkerhed," udtaler Adam Lebech i pressemeddelelsen.
Et komplekst projekt
I den anden store it-brancheforening, IT-Branchen, mener man, at kritikken af FMK-udviklingen og implementeringen er unødvendig hård.
"Projektet er ekstraordinært vanskeligt, da medicinkortet bygger på en helt ny tankegang og samarbejde mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer inde for hospitaler, praktiserende læger, kommuner med flere," lyder det fra Freddy Lykke, som er formand for IT-Branchens Udvalg for Sundheds-it.
"Selvom Rigsrevisionens fokus på opfyldelse af budgetter og mål selvfølgelig er meget relevant, skal den øgede kvalitet med i den samlede vurdering, fortsætter Freddy Lykke.
Han nærer tillid til, at FMK-projektet nok skal komme på plads, omend det altså sker med en forsinkelse på flere år.
"Det begynder nu for alvor at vise sin store værdi i sundhedssystemet," lyder det fra Freddy Lykke.
Projektet med det fælles medicinkort startede i 2008 og forventes at være i fuld anvendelse i medio 2015 i kommunerne.
