Sonofon i alliance mod Vodafone

Sonofon er gået i alliance med blandt andre italienske Wind og britiske Mm02 i at forsøg på at give kunderne bedre tjenester og ens priser i udlandet. Hovedsigtet er at tage konkurrencen op med Vodafone og Orange.

Sonofon er blevet medlem af en alliance af europæiske mobilselskaber, som først og fremmest skal give deres største konkurrenter, britiske Vodafone og fransk-ejede Orange, modspil.

The Starmap Mobile Alliance har som hovedformål at udvikle tjenester, som gør, at de nationale mobilselskabers kunder kan benytte deres mobiltelefon på samme måde i udlandet, som når de opholder sig hjemme.

Netop på det punkt har Vodafone og Orange konkurrencefordele, fordi de er til stede i mange lande og kan tilbyde kunderne ens tjenester og priser i alle landene.

- Med medlemskabet ser vi frem til at kunne tilbyde vores kunder bedre tjenester, når de rejser i udlandet, siger Sonofon-direktør Tage Reinert.

Også Sonofons ejer, Telenor, er mellem de ti medlemmer af alliancen, ligesom datterselskabet i Ungarn. Britiske Mm02, der også findes på det tyske marked, og italienske Wind er de store lokomotiver i alliancen, der af de store lande endnu mangler at dække Frankrig. Sverige er heller ikke med.

TDC indgik allerede i 2001 en aftale med Vodafone. Den sikrer, at kunderne automatisk roamer over på samarbejdspartnerens netværk i udlandet, og ens priser i alle lande.

TDC's schweiziske datterselskab, der markedsfører sig under navnet Sunrise, er dog med i The Starmap Mobile Alliance, og det samme gælder mobilselskabet One i Østrig, som TDC ejer 15 procent af.

Læses lige nu

    Annonce

    Statens IT

    It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

    Københavnsområdet

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S