Dustin runder en milliard i omsætning: Her er hemmeligheden

It-leverandøren Dustin runder en omsætning på en milliard kroner. Det er en fordobling af omsætningen på blot fem år. Men væksten stopper ikke her.

Artikel top billede

På 30 år er Dustin gået fra at være en dyrehandel i Sverige, der begyndte at sælge postordre-disketter til at blive en milliardforretning i hele Norden.

Alene inden for de sidste fem år, altså mens resten af verden har lidt under en kvælende finanskrise, har Dustin leveret det ene solide regnskab efter det andet.

Dustin kan i år fremvise en fordobling af omsætning siden 2009/10 fra en halv til en hel milliard.

Hemmeligheden bag regnskabets solide resultater er såre simple, men svær at efterligne.

"Bredt sortiment, lav pris og hurtig levering er de redskaber, der gør Dustin til den foretrukne forhandler hos flere og flere små og mellemstore erhvervskunder. Det har blandt andre tiltag haft en positiv effekt på vores omsætning," fortæller Michael Haagen, Dustins danske landechef.

Læs også: Sådan tjener du penge på dit hardwaresalg

Resultatet overgår omsætningens vækst

At omsætningen er steget med raketfart er godt, men til trods for det lavmarginsmarked, som it-handel er, så har Dustin også vist, at selskabet samtidigt kan tjene penge.

Forhandleren har formået næsten en femdobling af det årlige resultat fra 8,6 millioner til 42,7 millioner kroner i samme femårige periode.

"Vort fokus er, at vi ønsker profitabel vækst og ikke volumen for volumens skyld. I stedet fokuserer vi meget på ydelser og tjenester knyttet til de produkter, vi sælger. For eksempel konfigurering af klienter, servere og storage-løsninger blandt implementering, hvilket har haft en positiv effekt på vort resultat," skriver Michael Haagen.

Læs også: Dustin: Volumen er nøglen til vores succes

Væksten stopper ikke

Dustins danske landechef forudser ikke noget stop i væksten foreløbigt, men derimod flere muligheder for vækst. I særdeleshed inden for mobility og e-handel regner Michael Haagen med, at markedet kan vokse.

Men med det sagt, så lover han, at Dustin ikke vil glemme de dyder, som virksomheden indtil videre har bygget sine resultater på.

"Vi vil fortsætte med at udvikle vores tilbud i retning af små og mellemstore virksomheder med fokus på produkter, product-near tjenester og løsninger. Vi har et godt kendskab til, hvordan man kan betjene dette segment, og vi vil fortsætte med vores fokus herpå," skriver Michael Haagen.

Læs også:

Galleri: Gigantisk it-supermarked sender 100.000 pakker hver måned

Her er overblikket: Alle Top 100-vinderne i 2014

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems