Hologram-briller, Cortana og gratis opdatering: Her er alle onsdagens Windows 10-nyheder

Cortana, Holobriller, gratis opdatering og ny stor 4K-skærm til virksomhederne. Her har du alle nyhederne fra onsdagens præsentation.

Artikel top billede

Windows 10 bliver den store eksamen for Microsoft. Windows 8 var og er langt hen ad vejen ikke den succes, som Microsoft håbede på, og Windows Phones skraber bunden med under 3 procent af smartphonemarkedet.

Derfor skal Windows virkelig ramme plet denne gang.

Og onsdag aften fik vi så løftet sløret for, hvad Microsoft smider i sit kommende operativsystem, som går under navnet Windows 10.

Gratis for Windows 7,8 og 8.1

"Hvad skal Windows 10 koste." Det var det største spørgsmål, vi alle sad med efter den første lancering af Windows 10 tilbage i september.

Og svaret var hele ventetiden værd.

Microsoft fik klapsalver, da det blev offentliggjort, at Windows 10 ikke bare vil blive en gratis opdatering for Windows 8 og 8,1-brugere, men også for Windows 7-brugere.

For Microsoft handler Windows 10 om at få de mange millioner af brugere, som stadig klynger sig til Windows 7 med over på den nyeste software. Og Microsoft kan næsten ikke gøre mere, end at gøre systemet gratis.

Opdateringen vil være gratis det første år efter lanceringen af Windows 10, og det samme vil det være for Windows Phone 8,1-brugere.

Xbox på Windows 10

Windows 10 skal være et forenet operativsystem på alle Microsofts platforme, hvad end det er på smartphones, desktop, laptops, tablets eller på spillekonsollen, Xbox One.

Derfor kommer Xbox One også til at køre Windows 10.

Vi skal heldigvis ikke til at bruge mus og tastatur til Xboxen, men det betyder, at apps kan udvikles til alle platformene på samme tid.

Microsoft kom også med en overraskelse for Xbox-brugere. En ny Xbox One app til Windows 10, som giver mulighed for at se beskeder fra Xbox-venner eller streaming fra din Xbox.

Men nok mest imponerende er, at du kan streame spil direkte fra din Xbox til din computer og spille dem.

En videreudvikling af Microsofts SmartGlass-app og det minder meget om den funktion, som Sonys Vita og Z-telefoner har.

Første kig på Windows Phone 10

Vi fik det først kig på Windows Phone 10. Eftersom at Windows 10 er "ét system til at styre dem alle", så er Windows Phone 10 det samme som Windows 10.

Windows Phone 10 ser godt ud. Som en blanding mellem det nuværende Windows Phone 8.1 og Windows 8.1. Systemet deler notifikationer med Windows 10 på computeren, Skype vil integrere med sms-appen og OneDrive vil være endnu mere indbygget - både på telefonen og på computeren.

Cortana gennemsyrer systemet

Cortana, Microsofts digitale assistent, blev født på Microsofts smartphones. Men med Windows 10 kommer Cortana med sin næsten menneskeagtige stemme over computeren.

I nederste venstre hjørne ved siden af startknappen får cortana sit eget søgefelt, hvor du både kan skrive og tale til hende.

Som på telefonen kan du få hende til at gøre forskellige ting med naturlig tale, men hun vil kunne meget mere end det. Et eksempel fra eventet var, da Cortana blev spurgt om at vise alle billeder fra december måned. Straks fandt hun alle billeder i OneDrive og på computeren.

Office til Windows 10

Vi fik et kort indblik i Office til Windows 10. Igen skal vi have fat i de universelle apps, som fungerer på alle Microsofts platforme.

Officepakken bliver velintegreret, at du kan styre en Powerpoint direkte fra din telefon på en langt bedre måde end nu, og "senest åbnede"-feltet synkroniseres mellem enheder.

Der kommer langt mere information om netop dette i de følgende måneder, hvor Microsoft ved forskellige arrangementer vil offentliggøre mere information - både om Office og ikke mindst og så om Xbox One.

Project Spartan - din nye browser

Project Spartan er Microsofts nye browser. Den er bygget op fra bunden og minder meget om en blanding mellem Chrome og Firefox, men med den ellers klassiske Microsoftske følelse.

Masser af nye egenskaber og features, og er alt i alt en langt mere moderne browser. Blandt andet er Cortana bygget ind i browseren, så "hun" kan finde information til dig, inden du har søgt på det. Skræmmende og smart på samme tid.

Hvorvidt internet Explorer rent faktisk er lagt helt på fylden for Microsoft er uvist.

HoloLens - Sci-fi-Nørdens våde drøm

En overraskelse som ingen så komme. Faktisk var forskerholdet bag Microsofts nye hologrambriller gemt ad vejen under en bygning i et hemmeligt laboratorium.

HoloLens er en brille, som træder over i den for tiden populære augment reality-verden, hvor Facebook-ejede Oculus rift ellers har regeret.

Og så ikke alligevel. For hvor  Oculus Rift trækker brugeren ind i en anden verden, så sender hologrammer - og HoloLens - softwaren ud i den virkelige verden.

Forestil dig at spille Minecraft på dit stuebord, eller se Netflix på væggen... hvor der hverken hænger et fjernsyn eller en projektor. Mulighederne er mange, og vi ser frem til med spænding, hvordan systemet kommer til at fungere. Det er et af de produkter, som enten ændrer alt eller fejler i forsøget.

84 tommer 4K-skærm til kontoret

Selvom dette Windows 10-event var rettet mod forbrugerne og ikke virksomheder, så sneg der sig alligevel et B2B-produkt ind.

Surface Hub er en 84 tommer stort 4K-skærm, som har indbygget højtalere, bluetooth, webcam, microfon, NFC og en touchskærm, som fungerer sammen med en stylus.

Skærmen kommer efter et opkøb af Perspective Pixel, et firma som lever af at lave store skærme med multitouch, og det så da også imponerende ud på scenen, da de med lethed skrev på tavlen med en stylus, delte det med de andre i et videocall, og trak andre powerpoint-slides, 3D-modeller og tekst ind.

Du kan i løbet af næste uge hente et nyt build af netop det nye windows 10. 

Læs også: Har du Windows 7 eller 8? Så kan du godt glæde dig til gratis Windows 10

Læses lige nu

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    Kræftens Bekæmpelse

    IT-driftsleder

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S