Næppe job-boom i farvandet: Men derfor er Apple-byggeri alligevel en god nyhed for hele it-danmark

ComputerViews: Apples kæmpe-byggeri af kæmpe-datacenter i Viborg har betydning for hele it-danmark. Se hvilke muligheder, der ligger i byggeriet, for hele it-branchen.

Artikel top billede

ComputerViews: Apples kommende kæmpe-byggeri af et gigantisk datacenter i Foulum ved Viborg er gode nyheder for hele it-danmark.

Det kan du læse mere om her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Apples byggeri skal planmæssigt sættes i gang i 2016 og vil strække sig over 10 år, hvor flere hundrede bygnings-arbejdere vil være beskæftiget med byggeriet, som Apple kalder for "Apples største projekt i Europa til dato.'

Det er selvfølgelig godt.

Læs også: Så mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg

Lige nu jubler politikere og andre over, at byggeriet vil skabe arbejdspladser på Viborg-kanten. Hvilket utvivlsomt er rigtigt.

Antallet er i det store billede imidlertid ikke overvældende, og der vil næppe blive tale om et antal arbejdspladser, der gør, at kan tale om et decideret erhvervs-eventyr på Viborg-kanten - og slet ikke, når man tager i betragtning, at der er tale om kommende hjemsted for nogle af et af verdens største it-virksomheders mest anvendte produkter.

Når det kommer til stykket ligger den reelle værdi således ikke i selve byggeriet og den efterfølgende drift af datacenteret, for Apple-datacenteret vil nemlig - som alle andre datacentre - blot blive en stor, grå og summende industri-bygning med et ekstremt højt strømforbrug og en relativ lille medarbejderstab bestående af primært teknikere.

De afledte værdier

Den reelle værdi ligger i stedet på hylden for afledte værdier, og det er noget, der kan få betydning for hele it-danmark, hvis man forstår at udnytte signalværdien rigtigt.

Apple er verdens mest værdifulde selskab, et af de for tiden bedst indtjenende og blandt de mest kendte brands i verden.

Selskabet har således både økonomiske og politiske muskler til at placere sine datacentre stort set, hvor det har lyst. Langt de fleste steder i verden vil beslutningen om et Apple-byggeri blive modtaget med samme jubel-scener, som det har været tilfældet med det kommende byggeri i Foulum.

Med denne valgfrihed har Apple altså udvalgt Foulum uden for Danmarks 17. største by som det perfekte sted at bygge datacenteret, der sammen med et tilsvarende center i Irland skal huse iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri for Apples mange europæiske brugere.

Apple peger blandt andet på tilgængeligheden af vedvarende energi som en af hovedårsagerne til at valget er faldet på Danmark.

Cloud-tjenester - og dermed datacentre - står i centrum for de store it-selskaber i disse år.

Generelt er det afgørende for it-selskaberne, at deres datacentre - der i meget høj grad er afgørende for deres fremtid i business - ligger i områder med total stabilitet, politisk ro, god energiforsyning (som kan udbygges efter behov), solid infrastruktur, højt uddannelses-niveau, mange it-eksperter og politisk vilje til udvikling.

Alt dette har Danmark, og det er dén historie, som Apples beslutning underbygger, og som it-danmark kan bygge videre på: At Danmark og danske produkter har den kvalitet og stabilitet, der gør, at man kan anvende dem til langsigtede og mange-årige projekter.

Hidtil har Holland, Tyskland, Irland og Sverige lagt grund til datacentre for it-giganter som Google, Microsoft, Amazon, mens Danmark ikke har haft noget at præsentere.

Med Apple-byggeriet får det danske it-erhverv altså mulighed for at fortælle omverdenen en historie om at dansk it handler om kvalitet, soliditet og om at evne avanceret infrastruktur bedre end alle andre i en tid, hvor it-giganterne bliver mere og mere afhængige af cloud og dermed datacentre.

Apples datacenter-byggeri understreger, at de store it-giganter ikke længere kan nøjes med at have datacentre enkelte steder i verden.

Ikke mindst den politiske udvikling gør, at de alle må og skal have mindst et datacenter i Europa, og Apples beslutning viser altså, at de trygt kan ligge i Danmark.

Derfor er det oplagt, at Apple-byggeriet på sigt vil tiltrække andre it-virksomheder til Danmark - ikke mindt eksempelvis inden for app-udvikling, infrastruktur, cloud-firmaer og lignende.

Og det vil kunne sætte gang i en spiraleffekt.

Ligger perfekt

Direktør for colocation-virksomheden Interxion, Peder Bank, har tidligere sagt til Computerworld, at Danmark efter hans mening ligger perfekt for datacentre med adgang til hele Europa og østlandene, men at Danmark efter hans mening aldrig har "spillet vores infrastruktur-kort særligt godt."

Blandt andet har vi i Danmark udbygget vores infrastruktur i takt med behovet har udviklet sig, mens eksempelvis Sverige har haft en mere kommerciel tilgang til udbygningen, hvilket blandt andet har kastet Sverige ind i en positiv spiral med både øget erhvervs-venlighed og forbedret infrastruktur.

Det kan du læse mere om her: Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr.

Nu er Danmark med på vognen igen. Og det kan blive til gavn for os alle.

Det åbne spørgsmål er nu, om it-danmark vil forstå at bygge videre på det solide signal, som Apples beslutning sender.

Hvilken værdi mener du, at Apples nye data-center-byggeri ved Viborg har for it-danmark?

Giv dit besyv med i debat-feltet herunder.

Læs også:

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Google på fremmarch i Europa: Bygger nyt kæmpe-datacenter

IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre.

Her er Microsofts vilde datacenter - kom med ind bag portene

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen