Lenovo går bodsgang efter Superfish: Giver et halvt års gratis antivirus til alle kunder

Den kinesiske pc-producent lover bod og bedring efter sidste uges blamage med den usikre adware Superfish. Kunder får nu et halvt års gratis i antivirus som et plaster på såret.

Artikel top billede

Et halvt års gratis Mcafee-antivirus er udset til at være det plaster på såret, som skal dæmpe gemytterne blandt vrede kunder hos pc-producenten Lenovo.

Samtidig lover Lenovo, at man vil gå forrest med at levere "rene og sikre pc'er," der er fri for præinstalleret software.

I sidste uge fik den kinesiske producent måsen alvorligt på slibestenen, efter at det blev afsløret, at kunder havde fået leveret spritnye pc'er, som viste sig at indeholde et preload af adware-programmet Superfish.

Problemet var bare, at Superfish er designet til at omgå krypteringen i https-forbindelser for at lægge reklamer ind på https-sites.

Det kan du læse mere om her: Lenovo efter hård kritik: Sådan kan du fjerne vores malware på din pc

Desuden benytter softwaren et usikkert root-kit, som gjorde de spritnye pc'er sårbare overfor hackerangreb. Efter voldsom kritik lagde Lenovo sig fladt ned og stoppede sin praksis.

Udover et løfte om aldrig at gøre noget tilsvarende igen, tilbyder Lenovo nu de kunder, som har været ramt af Superfish-skandalen et halvt års gratis abonnement på McAfee LiveSafe.

"Sammen med partnere har vi skabt værktøjer og opdaterede antivirus-programmer for at eliminere Superfish software," hedder det i en erklæring.

"Desuden vil vi tilbyde Lenovo pc-brugere, der har været påvirket af dette, et gratis seks måneder abonnement på McAfee LiveSafe - eller en seks måneders forlængelse for eksisterende abonnenter."

Samtidig varsler Lenovo, at man i fremtiden vil fortælle åbent om, hvilken software, man lægger på sine nye pc'er - og at man klart vil oplyse, hvad hver enkelt applikation gør. Allerede i forbindelse med sin næste Windows 10-produktlinie - som lanceres i efteråret - vil man kun installere software, som er "nødvendig for at få hardwaren til at fungere godt", lover Lenovo.

Læs også:

Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet

Som tak for Superfish-crapware: Mægtige Lenovos website hacket - mut teenager overtager sitet

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse