It-gigant drømmer om dansk teknologi på milliarder af computere

International it-gigant har med stort dansk opkøb ambitioner om at få spredt den danske teknologi ud til alverdens internet-brugere.

Artikel top billede

Foto: Shutter_M /. (Foto: Shutter_M /)

Dansk teknologi skal ud på milliardvis af digitale enheder.

Så store er ambitionerne hos Akamai, som for nyligt købte den danske streamingvirksomhed Octoshape for op mod en milliard kroner.

Det fortæller selskabets direktør og medstifter Tom Leighton til Computerworld, efter han runder en større europæisk turne af med et lynvisit i København.

"Flere og flere medier rykker online, hvor vi som seere i stigende grad forventer høj kvalitet. Det lægger et enormt pres på internettets samlingspunkter og på cloud-datacentre. Den slags kan Octoshape-teknologien være med til at afhjælpe," siger han.

Mere konkret arbejder Tom Leighton og hans folk på, at Octoshapes peer-to-peer-software bliver en del af applikationspakken på hardware-selskabernes smartphones, tablets, smart-tv's og pc'er.

"Målet er, at Octoshape-softwaren kommer ud i alverdens hjem, på kontorerne og på milliardvis af enheder. Det ser jeg gerne, er sket, inden vi når frem til år 2020," siger Tom Leighton.

Læs mere om Akamais store Octoshape-opkøb her. 

Peer-to-peer er nødvendigt

Akamai-direktøren tilføjer, at Octoshapes peer-to-peer-teknologi tidligere er blevet brugt fortrinsvis ved live-begivenheder.

I dag er den installeret på omkring 100 millioner enheder - uden dog altid at være aktiveret.

Akamai-planen er derfor, at Octoshape-teknologien skal indføres som standarden til ganske almindeligt tv-kiggeri på nettet.

Den tidligere matematikprofessor ved MIT forklarer nødvendigheden af peer-to-peer-brugen med, at når folk almindeligvis ser tv via nettet, sker det ved, at et signal bliver sendt ud til den enkelte seer fra et centralt placeret datacenter.

Han understreger, at den måde at udsende signaler på kan skabe trafikpropper omkring datacentrene, hvis mange efterspørger den samme film eller tv-serie på samme tid. Trafikpropperne kan samtidig betyde udfald i kvaliteten eller forsinkelser på udsendelserne.

"Overbelastningen kan afhjælpes ved at placere tusindvis af servere tættere på slutbrugerne. Vi kan så oveni benytte Octoshape-teknologier som multicast, hvor signalet bliver splittet ved slutbrugerens router og kan bruges hos naboen," forklarer Tom Leighton.

På den måde kan ét video-signal i Akamai-direktørens optik altså genbruges lokalt af mange seere, som undgår trafikpropperne ved datacentrene.

Ukendt it-gigant

I dag anslår Tom Leighton, at op mod 30 procent af alverdens web-trafik går igennem Akamais servere.

Med stigende trafikmængder i horisonten, er peer-to-peer-deling vejen frem ifølge Akamai-direktøren. Og her kunne det så bedre betale sig at købe Octoshape-teknologien frem for at udvikle sine egne løsninger.

"Når vi demonstrerer lyd og billede-kvaliteten ved hjælp af Octoshape-teknologien, kan medievirksomhederne godt se fornuften i at investere i den," lyder det fra Tom Leighton.

Han siger samtidig, at der forestår et stort arbejde for Akamai med at komme under motorhjelmen hos hardware-selskaberne og ekspandere hos medievirksomhederne, der i dag står for cirka halvdelen af Akamais omsætning på godt 10 milliarder kroner.

"Jeg vil som sagt elske, at den udvikling sker, inden årtiet er omme. Vi er trods alt det største internet-selskab, som ingen har hørt om," griner Tom Leighton.

Investerer i Danmark

Med købet af Octoshape har Akamai umiddelbart ingen planer om at rive teltpælene op hos Octoshape og flytte det til hovedkvarteret i den amerikanske by Cambridge i staten Massachusetts.

Tværtimod er planen ifølge Tom Leightons drejebog, at selskabet udvider sin forretning i Danmark.

"Indtil videre kalder vi fortsat selskabet for Octoshape, mens vi tager teknologien, og gør den allestedsnærværende i Akamai-regi. Med hensyn til Octoshape-medarbejderne vil de forblive i Danmark, hvor vi forventer, at kontoret vil vokse," siger han.

I dag arbejder godt 20 folk for Octoshape i Danmark, hvor de løbende vil få tættere kontakt med Akamai-folkene i blandt andet USA.

Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner


Er disse syv teknologi-firmaer Danmarks mest lovende?

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S