Så meget sladrer dine apps om dig - og sådan undgår du at de gør det

Hvis du ikke er vågen, sender dine apps på telefonen et hav af oplysninger om dig til folk, som du slet ikke kender. Læs her, hvad der sker, og hvordan du selv kan styre din privacy.

Artikel top billede

(Foto: Shutter_M /)

Populære spil og apps beder om adgang til at hente dine private billeder, kontakter, dine sms'er, din placering eller din kalender på telefonen - uden en fornuftig forklaring.

Flere af de funktioner, du giver samtykke til ved download eller ved brug af appen, er slet ikke nødvendige for, at en app fungerer.

Alligevel kræver mange smartphone-apps fuld adgang til vidtgående personlige oplysninger. Det er faktisk en fast del af aftalebetingelserne for, at du kan benytte en (gratis) app.

Derfor høstes data

Men der er en mening med dataindsamlingen, selv om det ikke fremgår særligt tydeligt overfor dig som bruger.

Data kan bruges i kommerciel sammenhæng til annoncesamarbejder eller målrettet reklame.

"Et af de store problemer er, at vores data i mange tilfælde kun bliver indsamlet for at blive solgt videre imellem de tusindvis af firmaer der indsamler og opbygger kundeprofiler," fortæller Carsten Jørgsen, der er sikkerhedsspecialist.

Og samtidig er det næsten umuligt for brugeren at se, hvad konsekvensen er.

"En normal bruger kan ikke tage stilling til en kontrakt, der er skrevet af jurister og for jurister. Når man henter en app, er brugeren ikke i en situation, hvor vedkommende har tid eller lyst til at tage stilling til en lang tekst," forklarer han.

Forbrugerrådet Tænk har set på, hvor mange, der egentlig læser brugerbetingelserne ved at spørge 1.088 repræsentativt udvalgte danskere, om de læser vilkårene, når de downloader apps til telefonen.

Og det er de færreste, der læser reglerne for brug.

14 procent siger, at de ‘hver gang' eller ‘ofte' læser vilkår og betingelser, når de downloader apps til telefonen.

38 procent svar, at de ‘aldrig' eller 'sjældent' læser dem.

36 procent svarer 'ved ikke/ikke relevant'.

Tallene viser, at informationer om os indsamles uden, at vi er klar over det.

Læs også: Populær app skulle beskytte brugernes dybt private data - men nu afsløres pinlige huller i sikkerheden

Lad indsamlingen starte

Forbrugerrådet Tænks jurister har også gennemgået 34 apps for at se hvilke oplysninger, de fisker efter.

Du kan se oversigten her (fra august 2014).

Nogle af de værste informationstyve er de sociale medier, der gafler næsten alt, de kan komme i nærheden af.

Men det kan også være en rejseapp, der vil have adgang til din kalender, eller en bankapp, der vil kende din placering.

Det er heller ikke ualmindeligt, at firmaer høster data, og gemmer dem, bare for at have informationerne tilgængelige på et senere tidspunkt, hvor ny teknologi eventuelt kan finde andre anvendelsesmuligheder for de indsamlede data.

"Samtidig forventer jeg ikke, at et spil faktisk kopierer alle mine billeder bare fordi, jeg har downloadet og spillet det i fem minutter," siger Carsten Jørgensen.

I næsten alle situationer indsamler appen først et PhoneID, for at identificere brugeren unikt og knytte informationerne sammen på tværs af apps og virksomheder.

Du kan læse mere om, hvordan sammenkoblingen af data og annoncer fungerer i denne historie: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

"Præcise informationer er selvfølgelig meget mere værdifulde for en virksomhed, der vil sælge data. Man ser også tit, at apps høster telefonnummeret af den samme grund," fortæller Carsten Jørgensen og fortsætter:

"Data bliver solgt på kryds og tværs af de forskellige apps, og der kan være massevis af trackere forbundet med en enkelt app, der hver især opsamler brugeroplysninger, som gemmes i forskellige databaser hos virksomheder, der bygger- og sælger brugerprofiler til reklamer."

Sådan får du overblok over dine apps

For at skabe sig et overblik. er man nødt til at vide, hvad man egentlig giver en app mulighed for at gøre.

Det kan gøres via telefonens indstillinger eller med et program, der kan give en oversigt.

Det kan eksempelvis være F-Secure App Permissions, som kan hentes til din telefon.

"Men der er egentlig brug for programmer, der automatisk advarer: App'en vil downloade og læse dine SMS. Er du sikker på, at du vil fortsætte?" siger Carsten Jørgensen.

"Det mangler."

Forbrugerrådet Tænk og Carsten Jørgensen peger begge på, at der også er behov for bedre internationale lovkrav, der kan styre, hvad en virksomhed må gøre.

Giv din mening til kende: Har du gode erfaringer med en metode eller et program, der kan holde styr på privatlivet så del endelig i debatten.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger kontrakt- og licenskonsulent til IT-kontraktstyring i Hvidovre

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

AI/ML udvikler i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S