Fem ting som Skats næste it-direktør skal mestre for at overleve

Det kræver særlige evner at være it-direktør i Skat, som har hjemsendt it-direktør Jan Topp Rasmussen i kølvandet på EFI-skandalen. Her har du fem vitale ting, som man skal mestre som it-direktør i Skat, hvis man skal kunne holde til jobbet.

Artikel top billede

Skat har 'hjemsendt' it-direktør Jan Topp Rasmussen i kølvandet på den store EFI-skandale, og det betyder, at der måske snart indtræder en ny it-direktør på posten.

Den nye direktør kommer i givet fald ind i et kontor under hård bevågenhed fra pressen, staten, Skat og et nyt it-advisory board.

Her har du fem ting, som en it-direktør i Skat er nødt til at mestre som ingen anden.

1. Projektledelse

Jan Topp Rasmussen blev hjemsendt på baggrund af EFI's katastrofale forløb.

Projektet gik over både tid og budget og kom aldrig til at fungere efter hensigten.

Hvis den slags sager skal undgås, vil det kræve en dygtig og erfaren projektleder i it-direktørens stol. Og sådan en må man nok finde langt udenfor det offentliges rækker, mener Kim Normann Andersen, professor på institut for it-management på CBS, Kim Normann Andersen.

"Den nye it-direktør skal have en god trackrecord med at køre projekter hjem succefuldt. Dem er der så ikke så mange af i det offentlige, men man kan jo hente en udefra," foreslår Kim Normann Andersen.

Læs også: Interview med Skats direktør Jesper Rønnow: Jeg får jo ikke løn for at være blåøjet

2. Kommunikation

"Stillingen kræver i høj grad, at den nye direktør forstår at kommunikere med omverdenen. Der kommer til at være en ekstrem grad af bevågenhed både fra pressen, Finansudvalget og selvfølgelig fra Skat selv, så der vil være spot på rollen," siger Kim Normann Andersen.

Lige netop behovet for åben kommunikation, kan blive en udfordring for ansøgere fra det private erhvervsliv, hvor kulturen er ganske anderledes end i det offentlige, mener Kim Normann Andersen.

"Den ekstreme grad af åbenhed i det her job kan godt være et problem for folk fra den private sektor. Der er åbenhed jo mest rettet imod bestyrelsen."

3. Samarbejde

Skats næste it-direktør skal ikke kun arbejde sammen med sine kolleger i Skat. Meget tyder på, at evnen til at samarbejde med andre instanser vil blive ganske tiltrængt.

"Evnen til at samarbejde bliver også meget vigtig, for ud fra, hvad jeg kan se, er der lagt op til, at noget af inddrivelsen måske lægges ud til kommunerne igen."

4. Overlevelse

Det stiller nogle helt særlige krav til it-direktøren, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke har fyret Skats direktør oven på de mange problemer, som har plaget Skat.

"Skatteministeren har vist, at selv om Jesper Rønnow også har ansvar, så er det it-direktøren, der bliver fyret, hvis tingene går galt. Så den nye it-direktør skal have evnen til at overleve kriser, for der er jo ikke nogen, der tager sådan et job for at have det i tre måneder."

5. Omfavnelse af barnepigen

Som et resultat af EFI-skandalen, skal den nye it-direktør i Skat forvente at blive kigget over skulderen af et nyt it-advisory board.

Det skal bestå af eksperter fra ind og udland, både fra it-branchen og og it-uddannelsesverdenen. I stedet for at se det som en umyndiggørelse, bør Skats næste CIO vende det til sin fordel.

"It-direktøren skal se det nye it-advisory board som en sparringspartner. Som Sebastian sang: "Du er ikke alene." De væsentligste aktører vil jo være i advisory boardet. Så er kritikken samlet der. De bliver ikke som sådan medansvarlige, men det smager lidt derhen ad. Hvis de rådgiver, at man gør A, og man så gør det, har de svært ved at kritisere den handling bagefter."

Læs også:

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer - det stikker langt dybere

Avis: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Navnenyt fra it-Danmark

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S