"Min søn på syv år kom hjem med et 2D-print af en bille, og det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir"

Min søn på syv år kom hjem forleden og var helt oppe at køre. De havde tegnet insekter i skolen, og han havde fået lov til at få printet sin på en 2D-printer - altså på papir. Det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir.

Artikel top billede

Min søn på syv år kom hjem forleden og var helt oppe at køre. De havde tegnet insekter i skolen, og han havde fået lov til at få printet sin på en 2D-printer - altså på papir.

Det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir.

"Far far, jeg har fået kopiret min bille," sagde han, og vi måtte hænge papiret op på køleskabet, for det var jo for vildt.

Han er vokset op med en 3D-printer i stuen, og vi har altid printet en masse.

Vi har for eksempel 3D-printet alle hans Beyblade-frontspidser, og vi har også printet ham selv i 3D, så han står i lille format hjemme på boghylden.

Det viser måske lidt om, hvor underlig teknologi-udvikling er, og hvor hurtigt opfattelsen af teknologi kan ændre sig for nye generationer.

Der er nok ikke mange, der tror på det her begreb med 'digital natives' længere - altså det her med, at alle, der er født efter 1980, bare har sådan en naturlig og intuitiv tilgang til it, og det viser sig jo også, at det næsten aldrig passer.

It er noget, der skal læres, og jeg synes helt bestemt, at vi er nødt til at lære børnene at programmere, for de skal jo ikke alle sammen blot være passagerer på it-toget. De skal være med til at skabe det.

Teknologierne udvikler sig hele tiden, og hvis ikke børne-tilbuddene følger med, så følger voksen-tilbuddene heller ikke med om 10-15 år.

Jeg mener, at folkeskolen i al for høj grad er bygget til at formalisere børnene til at have et bestemt mindset og en bestemt tankegang.

Folkeskolen er slet ikke ikke gearet til det, som det i virkeligheden bør handle om - nemlig at være kreativ og skabende og innovativ med teknologi.

Det er det, som vi forsøger at lære børnene i Coding Pirates.

Martin Exner, uddannet skolelærer og stifter af det landsdækkende kode-projekt Coding Pirates, der med leg forsøger at lære børn i alle aldre at kode på en sjov måde.

Annonce

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S