TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her er TDC nødt til blive bedre

Interview: Pernille Erenbjerg har som koncernchef i TDC det øverste ansvar for at stoppe en række kritiske tendenser i den danske telekoncern. Her løfter hun lidt af sløret for planerne.

Artikel top billede

Foto: Teis Bruno.

Interview: Pernille Erenbjerg var som TDC's nye koncernchef ganske klar i mælet, da hun i denne uge præsenterede sit første kvartalsregnskab i Danmarks største teleselskab.

"Det er utilfredsstillende og også uholdbart," sagde Pernille Erenbjerg om resultaterne i den danske del af TDC-koncernen. Læs mere om det her.

Der er bestemt også grund til panderynker over de danske resultater, mens det går noget bedre for TDC i Norge og Sverige.

TDC's driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC's danske forretning er gået tilbage med 16,3 procent i EBITDA.

Mens man ikke behøver at være koncernchef i TDC for at kunne se, at den udvikling er uholdbar på længere sigt, så er det Pernille Erenbjerg, der har det øverste ansvar for at få stoppet tilbagegangen.

Læs også: TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"

Hun har nu haft to og en halv måned på koncernchef-posten, og fortæller i dette interview, hvad hun har gjort sig af erfaringer og tanker i den periode:

"Der er ikke store ting, der har overrasket mig. Det er på en måde både fordelen og ulempen ved at at have været en del af det," siger hun om det faktum, at hun som viceadministrerende direktør og koncernfinansdirektør havde et tæt samarbejde med Carsten Dilling, da han var koncernchef.

Det handler om at prioritere indsatsen

"Men selvfølgelig er der altid nuancer, når man dykker ned i tingene," fortsætter Pernille Erenbjerg.

"Fokus for mig har været på at se på, hvad vi skal gøre først - hvad der er mest væsentligt."

"I sådan en forretning her er der 100 ting, man kan gøre og har lyst til at gøre, men kunsten er selvfølgelig at finde ud af, hvor vi virkelig kan gøre det bedre. Hvor vi virkelig kan gøre en forskel."

"Det er det, jeg har prøvet at koncentrere mig om sammen med vores management-teams," forklarer Pernille Erenbjerg til Computerworld.

På vej med ny TDC-strategi

På pressemødet tirsdag, hvor kvartalsregnskabet blev fremlagt, lagde Pernille Erenbjerg op til, at TDC snart kommer med en ny strategiplan.

Computerworld spørger derfor, om hun kan afsløre lidt mere om, hvad det er for udfordringer og behov, strategiplanen først og fremmest kommer til at koncentrere sig om.

"Først og fremmest er det vigtigt at sige, at I ikke skal forvente jer en radikalt anderledes strategi."

"Jeg tror, at vi i det store hele har den rigtige strategi, men der vil selvfølgelig være lidt nuancer i tingene. Det kommer meget til at handle om, hvordan vi kan vi kan komme henover banen med den."

"Det, der skiller fårene fra bukkene, er ikke, om man kan lave de fine slides - det er, om man kan få det til at ske," lyder svaret fra Pernille Erenbjerg. 

Hun løfter dermed også lidt af sløret for, hvad strategiplanen kommer til at fokusere på:

"Meget af det handler om eksekveringen, og hvordan vi kan få mere fart i de væsentligste ting."

"Så må vi selvfølgelig acceptere, at der muligvis vil være nogle ting, som vil tage lidt længere tid."

"Men sådan lidt populært sagt er vi jo nødt til at få den danske forretning i bedre form. Den situation, vi er i nu, er ikke holdbar. Hvis tendenserne, som de ser ud nu, fortsætter, bliver vi på et eller andet tidspunkt nødt til at skære i vores investeringer."

Det kræver stabilitet, hvis der skal investeres

"I virkeligheden ville jeg gerne det modsatte; jeg vil gerne investere endnu mere i Danmark, for jeg tror sådan set, at det er der, løsningerne på mange måder ligger," forklarer TDC's koncernchef.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

"Men hvis man skal kunne det med sådan nogle investeringer, som vi laver her - de er meget langsigtede og tjener ikke sig selv hjem hurtigt - så er man nødt til at have en stabil forretningssituation, man kan stå på."

"Ellers tør man ikke at investere penge, hvis det tager 8-10 år at få dem igen. Med den udvikling, vi ser i forretningen lige nu, er det et godt spørgsmål, hvor det ender henne om 10 år."

"Så jeg er nødt til at finde en måde at få den danske gjort den danske forretning lidt mere stabil på. Vi behøver ikke nødvendigvis at vokse hverken næste år eller året efter, men på længere sigt skal den selvfølgelig kunne det. Men i første omgang er det noget med at få rettet de faldende kurver ud."

"For vi skal selvfølgelig skabe suveræn infrastruktur i Danmark, ligesom vi har gjort det på mobilområdet. Vi skal derhen, hvor det hænger sammen, og vi har en sund forretning," siger Pernille Erenbjerg om sit fokus som koncernchef i TDC.

Her gør udviklingen ondt på TDC

Uanset hvor god en infrastruktur, TDC allerede har og vil skabe fremover, er selskabet dog stadig udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende.

For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

Hvad vil I gøre for at hindre, at den udvikling fortsætter?

"Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen."

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

"Man kan sige, at der både er store og små ting, man kan gøre. De store løsninger handler selvfølgelig om infrastruktur og produkter og så videre."

"Men der er faktisk også nogle relativt simple ting, man kan gøre i forhold til at sikre, at man har en ordentlig dialog med kunderne. Især når vi kigger på erhvervsløsningerne."

Skal også give kunderne modspil

Pernille Ernbjerg kommer med et konkret eksempel på, hvor TDC kan blive bedre: 

"Jeg tror, at der ligger virkelig meget i at forsøge at få gjort nogle relativt komplicerede løsninger mere simple og standardiserede og at gøre det lettere at være kunde."

"Det kræver selvfølgelig nogle investeringer, men det kræver også et andet mindset. Når du sidder hos en kunde, der vil have det lige præcis sådan her, bliver kunden glad, hvis vi siger: 'Fint, det leverer vi i morgen'."

"Problemet er, at hvis det, vi så leverer i morgen, ikke er en standardløsning, så ender det med, at vi får svært ved at drifte den løsning, fordi den er skræddersyet."

"Vi får svært ved at fakturere den på en måde, kunden forstår - så i stort og småt er det bare ikke nogen god kundeoplevelse."

"Hvis vi nu kan levere noget, der er 80 procent af det, kunden forestiller sig - og så til gengæld kan gøre det hurtigere og nemmere for dig, skulle vi så i stedet ikke prøve at gøre det?" lyder et centralt spørgsmål hos Pernille Erenbjerg. 

Det bliver en treårsplan

Hvad er tidshorisonten for de her ting, I skal have rettet op på?

"Hele planen er en treårsplan, for det her er ikke en virksomhed, man sådan lige vender rundt."

"Men vi kommer til at kommunikere både om en situation om tre år og om nogle tegn, der skal være undervejs på at det går bedre både for os og for kunderne," siger Pernille Erenbjerg. 

Læs også:

TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC's tre store udfordringer

Carsten Dilling: "Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år - nu er det tid til at prøve noget nyt

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Digital transformation | Hellerup

Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

Sikkerhed | Klampenborg

CISO Challenges 2026 - København

Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S