Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Microsofts Windows har det ekstremt svært på smartphone-markedet. Se de spritnye tal her.

Artikel top billede

Microsofts Windows-platform får det sværere og sværere i kampen mod Android og iOS på smartphone-markedet.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner berette, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem.

Microsoft offentliggjorde i starten af året, Windows Phone droppes som selvstændigt styresystem, så Windows 10 i stedet kommer til at være selskabets smartphone-styresystem. Læs mere om det her.

"Til trods for annonceringen af Windows 10 forventer vi, at Windows' smartphone-markedsandel vil forblive en lille del af det overordnede smartphone-OS-marked, fordi forbrugerne stadig er tiltrukket af overbevisende økosystemer," er vurderingen fra Gartner.

"Microsoft-smartphones vil primært fokusere på at skabe værdi for erhvervsbrugerne," lyder det videre.

Her er tallene

Der blev i kvartalet solgt 5,8 millioner Windows-baserede smartphones.

Selvom det naturligvis også er en pæn portion, er det markant færre end samme kvartal sidste år, hvor der blev solgt ni millioner - og det er heller ikke noget at tale om i forhold til salget hos de konkurrerende platforme.

I årets tredje kvartal blev der solgt 298 millioner Android-smartphones, hvilket resulterede i en markedsandel på 84,7 procent.

Sidste år i samme kvartal lå Android på 83,3 procent.

Der blev i tredje kvartal solgt 46 millioner iPhones, så Apples markedsandel lå på 13,1 procent - i samme kvartal sidste år var den 12,5 procent.

Mens der altså både blev solgt flere iPhones og flere Android-modeller, og begge platformes markedsandel steg, så går det den modsatte vej for Windows.

Listen med de mest sælgende smartphone-producenter toppes fortsat af Samsung med en markedsandel på 23,7 procent, Apple har 13,1 procent, og Huawei har 7,7 procent.

Gartners opgørelse over det samlede mobilmarked, hvor alle produkter tælles med, har Samsung som nummer et, mens Apple, Microsoft, Huawei og LG kommer ind på de følgende pladser.

Læs også:

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

De mobile platforme storhitter: Men vi begår en fejl med gamle applikationer og data

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S