Cisco er kommet til at låse sine kunder ude af serverne: Sådan kommer du ind igen

Cisco er kommet til at lægge et forkert password ind på central tjeneste, så kunderne i flere måneder ikke har været i stand til at logge ind. Nu er selskabet på banen med tre redningsforslag til frustrerede systemadministratorer, som ikke kan komme ind i sine egne servere.

Artikel top billede

Hvis du har revet dig selv i håret i frustration, fordi du ikke kan sætte din nye Cisco-server ordentligt op, er der godt nyt.

For det første er du ikke alene, og for det andet er det ikke dig, der er komplet idiot.

Der er ikke tale om en fejl 40.

Cisco har nemlig ved en fejl sat et forkert default password på de C-serie servere, firmaet har produceret mellem 17. november og 6. januar, skriver The Register.

Det nye password har forhindret brugere i at logge ind på Cisco Integrated management Controller (CMIC), så det har været umuligt at konfigurere serverene.

Cisco forklarer på sin hjemmeside, at det normale password, som praktisk nok er "password", af uforklarlige årsager er skiftet ud med "Cisco1234".  

Sådan kommer du ind alligevel

Cisco lader til at overkompensere en smule med sine løsningsforslag til problemet og præsenterer ikke mindre end tre forskellige mulige løsninger.

Den første mulighed er noget så simpelt som at bruge det password, som Cisco kom til at lægge ind i stedet for det originale.

Log ind med "cisco1234" og skift til et nyt password.

Men det er måske lige nemt nok. Så hvorfor ikke prøve løsning nummer to?

Forbind skærm, tastatur og mus til den slukkede server. Boot den op og brug F8 menuen til at sætte CMIC tilbage til fabriksindstillingen eller ændre administratorens password.

Men ovenpå flere dage eller uger, hvor du har hulket af frustration foran din server, kan du jo også have brug for rigtigt at føle dig på toppen.

Så kan du prøve Ciscos tredje løsningsforslag, som på godt gammeldags engelsk er som følger:

1. Download IMC PowerTool module from IMC PowerTool.
2. Save and run this file as a .ps1 file:

Import-Module CiscoImcPs
$multiimc = Set-ImcPowerToolConfiguration -SupportMultipleDefaultImc $true

# The tool prompts the user to enter IP addresses when run.

$imclist = Read-Host "Enter Cisco IMC IP or list of IMC IPs separated by commas"
[array]$imclist = ($imclist.split(",")).trim()

$user = 'admin'

# The non-standard password is on the next line (update as needed).

$pass = ConvertTo-SecureString -String "Cisco1234" -AsPlainText -Force
$cred = New-Object -TypeName System.Management.Automation.PSCredential -ArgumentList $user, $pass
$out = Connect-Imc -Credential $cred $imclist

# The password on the next line is the new password for this user.

$newpass = "password"
Get-ImcLocalUser -Id 1 | Set-ImcLocalUser -Pwd $newpass -Force | Out-GridView
$out = Disconnect-Imc

Læs også: Cisco og Ericsson indgår stort partnerskab: Sigter mod stort milliard-mersalg om få år

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S